Elefantordenen

Elefantordenens insignier, som de så ud på Christian 1.s tid og indtil Reformationen, fremgår af et exlibris indklæbet i en bog fra 1471/1472, der har tilhørt en borggreve i Tyrol, som døde kort efter 1483. I en kæde af tårnbærende elefanter hænger tre rosetter, der holder en gengivelse af Jomfru Maria og Barnet i strålekrans og en liggende halvmåne forneden. En lille kæde i denne bærer en medaljon med Kristi tornekrone, tre radiært stillede nagler og en ydre ring. Heri stod omskriften vere filius Dei erat iste ('han var sandelig Guds søn').

.
Licens: Begrænset anvendelse

Elefantordenen er Danmarks ældste og fornemste ridderorden. Den regerende monark er ordensherre; ordenen tildeles fortrinsvis medlemmer af det danske kongehus og af udenlandske fyrstehuse samt statsoverhoveder.

Elefantordenens oprindelse

Elefantordenen har sin oprindelse i et broderskab eller "selskab", som Christian 1. stiftede senest i 1457 under navn af Treenigheden, Jesu Lidelse og Jomfru Maria. Selskabet var knyttet til Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke, og ved en ridders død skulle ordenstegnet, en sum penge og den pågældendes våben sendes til kapellet. I lighed med andre fyrster ville kongen sikre sig loyalitet ved hjælp af et prestigegivende ydre tegn; desuden kan der have ligget unionspolitiske motiver bag ordensindstiftelsen.

I 1474 stadfæstede paven selskabet, der som medlemmer havde rigsråder og andre adelige, også kvinder, og fremmede fyrster, deres udsendinge og andre udlændinge, men kun få navne kendes. Ordet selskab blev dengang også brugt om ordenstegnet.

Ordenen er sandsynligvis inspireret af den brandenburgske Svaneorden, både hvad symbolik og organisation angår. Elefanten er brugt af religiøse grunde, idet dyret symboliserer kyskhed og renhed, og en tårnbærende elefant kan forbindes med Jomfru Maria.

Ordenens senere historie

For- og bagside af Elefantordenens nutidige ordenstegn af guld, emalje og diamanter. En "morian" sidder på elefantens ryg foran tårnet. Forsiden med korset på dækkenet er synlig, når elefanten bæres i skærf eller i kæde. På bagsiden ses den regerende monarks monogram. Det er stort set de samme ordenstegn, der hele tiden er i brug. Det viste eksemplar stammer fra midten af 1800-tallet. Til insignierne hører også dels ordenskæden af guld, der består af skiftevis et tårn og en elefant med et blåt dækken med et D på, dels en bryststjerne med et kors af perler i midten på en rød bund, omgivet af en laurbærkrans.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Da man med Reformationen tog afstand fra Mariadyrkelsen, ophørte Christian 1.s orden. Under Frederik 2. blev interessen igen vakt for den tårnbærende elefant, der da blev tillagt protestantisk symbolværdi som Guds faste borg. I 1580 genoplivedes ordenen med elefanten som det egentlige ordenstegn båret i en almindelig kæde.

Under Christian 4. var elefanten en tid kombineret med ordenstegnet for ordenen Den Væbnede Arm. I midten af 1600-tallet blev Elefantordenen ofte båret om halsen af kongen og adelens ledende mænd i et blåt bånd, der senere blev ændret til et skærf over venstre skulder. I 1600- og 1700-tallet og i det meste af 1800-tallet blev, foruden de danske prinser, statsstyrets ledende mænd blå riddere, således kaldt efter ordensbåndet, hvis blå farve indtil et stykke ind i 1800-tallet var mørkere end i dag.

Under Christian 5. fik insignierne det nuværende udseende. Kæden kom til i 1693, ligesom der blev indført en ordensdragt; den blev båret ved ordensfester og salvinger, sidste gang i 1840. I de retningsgivende statutter fra 1693 står der, at kun protestanter kan blive elefantriddere. Dette blev i praksis fraveget, og politiske hensyn har spillet ind ved udnævnelsen af udlændinge.

Borgerligt fødte elefantriddere

Indtil 1800-tallet var de, der fik Elefantordenen, fyrstelige og adelige personer. I løbet af 1800-tallet og til nutiden blev flere borgerligt fødte elefantriddere. Tildelingen medførte, at vedkommende fik rang i 1. rangklasse med titulaturen "excellence".

Siden 1900 har i alt fire borgerlige danskere fået Elefantordenen: sprogforskeren Vilhelm Thomsen i 1912, grundlæggeren af ØK H.N. Andersen i 1919, fysikeren Niels Bohr i 1947 og skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møller i 2000. I nyeste tid er fremtrædende udlændinge uden for ordenens normale kreds blevet tildelt Elefantordenen: den britiske feltmarskal Bernard L. Montgomery, den amerikanske general, senere præsident Dwight D. Eisenhower og den britiske premierminister Winston Churchill.

Siden 1958 har også kvinder kunnet optages i ordenen, og danske dronninger har båret insignierne siden 1892.

Formalia og tildeling

Elefantordenen har én klasse, ridderklassen. Kongehusets medlemmer og enkelte andre får ordenen tildelt med kæde. Ordenens højtidsdage er 1. januar, den regerende monarks fødselsdag og 28. juni, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag, og på disse dage bæres ordenskæden. Elefantriddernes våbener er siden 1694 blevet ophængt i Frederiksborg Slotskirke. Ved død skal insignierne leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Borgerlige elefantriddere, der ikke var statsoverhoveder

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Niels Rosenkrands

Der står i artiklen at Elefantordenen som den så ud indtil Reformationen er afbilledet i en bog i form af et exlibris som er på Universitätsbibliothek Innsbruck.
Hvilken bog er der tale om?

svarede Suzanne Rindom

Kære Niels Rosenkrands
Tak for dit spørgsmål.
Redaktionen ved ikke hvilken bog, der er tale om. Vi har overtaget de fleste af leksikonets artikler fra den oprindelige Den Store Danske fra Gyldendal. Måske de kan svare, eller universitetsbiblioteket i Innsbruck, hvorfra billedet stammer.
Med venlig hilsen
Redaktør Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Medaljer og ordner

Nils Georg Bartholdy
Dr.phil.