Jørgen Steen Jensen, f. 1.11.1938, dansk historiker og numismatiker; 1983-2005 leder af Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, hvor han 1966 blev ansat som museumsinspektør. Sit vigtigste forskningsfelt, middelalderens mønthistorie i dansk og europæisk perspektiv, har han ydet talrige bidrag til, bl.a. i værkerne Danmarks middelalderlige skattefund, 1-2 (1992) og Tusindtallets danske mønter (1995). Blandt hans egne bøger må nævnes Hertug Hans den Yngre (1971) og Danske mønter og sedler. Krone og øre fra 1875 til i dag (2001).
Jørgen Steen Jensen
Faktaboks
Jørgen Steen Jensen
- Født
- 1. november 1938
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.