Crusado, (af portugisisk cruz 'kors'), cruzado, portugisiske guld- og sølvmønter med et kors på bagsiden. Guldmønten, cruzado de ouro, blev præget fra midten af 1400-t., mens sølvmønten, cruzado de prata, blev præget fra 1643. Begge blev præget til ind i 1800-t. Crusado svarede til 400 reis. Se portugisisk møntvæsen.