Dukat præget ca. 1300 af den venetianske doge Pietro Gradenigo. Forsiden viser Kristus med en mandelformet glorie, mandorla, og bagsiden den knælende doge, der forlenes med en fane af evangelisten Markus. Gengivet i 1:1.

.

En dukat er en italiensk guldmønt, indført 1284/85 i Venedig med en vægt på ca. 3,5 g og præget indtil 1797.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen kommer fra latin latin ducatus 'hertugdømme' og menes almindeligvis at stamme fra det sidste ord i møntens latinske bagsideindskrift.

Også kendt som

zecchin

Forsiden viser den tronende Kristus, bagsiden den knælende doge, der forlenes med en fane af evangelisten Markus. Navnet på den doge, under hvem den pågældende dukat var præget, findes på møntens forside. Dukaten blev med sine mere end 500 år en af verdens længst anvendte mønter, og den blev uhyre udbredt, specielt i Sydøsteuropa og i Orienten (bl.a. i Indien), hvor der også prægedes lokale efterligninger.

I Europa blev der præget guldmønter som dukater i Ungarn fra 1325, og de ungarske dukater kom i et vist omfang til Danmark i senmiddelalderen. Fra 1586 blev der præget dukater i Nederlandene, hvor de blev en vigtig handelsmønt, som stadig udmøntes. I Danmark kom der første gang i 1531 en guldmønt af vægt som en dukat, i 1564 fik mønten indskriften "dogkate", og den blev jævnligt præget i 1600-tallet og 1700-tallet, senest i 1802, men hørte ikke til i det almindelige møntsystem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig