Grivna var en penge-, vægt- og regneenhed i det middelalderlige Rusland og Litauen. Fra 1100-tallet til midten af 1300-tallet, da der ikke blev præget mønt i dette store område, blev grivna benyttet ved betalinger. Der var tale om sølvbarrer, som vejede op mod et par hundrede gram.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af fællesslavisk *grivĭna 'halskæde', afledt af *griva 'hals'. Udviklingen til betydningen 'sølvbarre; betalingsmiddel' er måske gået via 'ædelmetal, værdi(er)'.

Ukraines møntfod benævnes i dag ved det tilsvarende ukrainske ord, hryvnia; den blev indført i 1996.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig