En hvid var en sølvmønt til en værdi af 4 penninge, slået i Lübeck fra ca. 1365. Mønten blev hurtigt udbredt til hansestæder som Hamburg, Lüneburg og Wismar; hvide blev også almindelige i Danmark, hvor de først blev præget i Ribe, formodentlig fra 1370'erne.

Faktaboks

Etymologi

Navnet skyldes farven, jf. andre sølvmønter som latin denarius albus, fransk denier blanc og ty. Weißpfennig, der alle indeholder ord for 'hvid'.

Med Malmø som hovedmøntsted var der fra midten af 1440'erne til ind i 1500-tallet store udmøntninger af den såkaldte korshvid, som også var almindelig i Sydsverige og Nordtyskland. Den sidste hvid blev præget i København 1686.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig