Jødisk møntvæsen, fra ca. 400 f.Kr. til ca. 270 e.Kr. prægedes skillemønt i Judæa af både lokale og fremmede herskere og fra 1. årh. f.Kr. også af autonome byer. Som værdimønt fungerede først persiske, siden seleukidiske, fønikiske (Tyros) og romerske mønter.
Fra 300-t. f.Kr. kendes flere serier i sølv og bronze med indskriften YHD (Judæa), som med Athena og uglen bl.a. imiterer attiske mønter. Også andre motiver, fx Ptolemaios 2.s portræt på de seneste YHD-mønter, strider mod det jødiske billedforbud. Under hasmonæerne 103-37 f.Kr. prægedes religiøse motiver som liljer, palmegrene og offerkar. Flere motiver kan tolkes både jødisk og hedensk, hvilket ligesom indskrifter på både hebraisk og græsk afspejler områdets blandingskultur. Under Herodesdynastiet 37 f.Kr.-ca. 100 e.Kr. blev mange romerske motiver kopieret. Under opstandene i Jerusalem 66-70 og 132-35 e.Kr. prægedes shekler med hebraisk indskrift; under Simon Bar Kochba, lederen af den anden opstand, ses templet i Jerusalem på forsiden og grenbundt (lulav) og citron på bagsiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.