Sølvgylden, i 1400-1500-t. de sølvmønter, hvis værdi svarer til guldgylden. I 1600-1700-t. var en sølvgylden en stor sølvmønt under dalerstørrelse som fx den nordtyske 2/3-daler med sølvindhold på ca. 13 g. Den hollandske sølvgylden var lettere (se også florin og hollandsk møntvæsen).