Danmarks kongehus

Det danske kongehus kan føres tilbage til Gorm den Gamle (begravet 958 i Jelling i Jylland) og hans søn Harald 1. Blåtand, der flyttede kongesædet til Sjælland. De to er de første konger, som med sikkerhed kan tids- og stedfæstes i forbindelse med en samling af Danmark. Kongedømmet var et valgkongedømme, der var begrænset til kongehuset, men ikke til mandslinjen. Således var Svend 2. Estridsen søstersøn til Knud 2. den Store. Kongehuset nåede et højdepunkt med Valdemarerne, hvor dets indflydelse strakte sig over størstedelen af Østersøområdet, og igen senere med dronning Margrete 1., der samlede Norden i Kalmarunionen.

Efter de direkte linjers uddøen valgtes i 1448 grev Christian af Oldenborg til dansk konge under navnet Christian 1. og desuden til hertug over Slesvig og greve af Holsten. Gennem seks generationer, heraf tre kvindeled, nedstammede han fra kongehuset. Hans direkte efterkommere, den oldenborgske linje, førte som konger siden valget af Frederik 1. i 1523 skiftevis navnet Christian og Frederik og regerede, indtil Frederik 7. døde barnløs i 1863. Frem til 1660/1661 eksisterede valgkongedømmet, men ved Enevoldsarveregeringsakten indførte Frederik 3. arvekongedømme for Danmark og Norge.

I Kongeloven reguleredes bl.a. kongehusets forhold, og disse paragraffer vedblev at være i kraft, efter at det konstitutionelle monarki blev indført under Frederik 7. ved Grundloven af 5. juni 1849.

Christian 9. fik tilnavnet Europas svigerfar, idet hans datter Alexandra var gift med kong Edward 7. af England, hans datter Dagmar med kejser Aleksander 3. af Rusland og hans datter Thyra med hertug Ernst August af Cumberland (1845-1923. Da også Christians 9.s søn Vilhelm i 1863 var blevet græsk konge under navnet Georg 1., kunne en stor del af Europas kongehuse samles hos Christian 9. til familiesammenkomster på Fredensborg Slot. I 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge under navnet Haakon 7.

Frederik 8. efterfulgte i 1906 sin far som konge, men fik kun en kort regeringstid, idet han døde i 1912. Hans ældste søn, Christian 10., regerede indtil 1947 og indskrev sig i historien som den konge, der i 1920 red over grænsen til det genvundne Sønderjylland, og som det nationale samlingspunkt under Besættelsen 1940-1945.

Hans ældste søn, Frederik 9., blev i 1935 gift med prinsesse Ingrid af Sverige, der var datter af kong Gustav 6. Adolf. Frederik 9. besteg tronen i 1947, og hans virke som konge styrkede det konstitutionelle monarki, idet han accepterede, at kongen var uden politisk magt. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser, står formelt i spidsen for regeringen og repræsenterer Danmark i udlandet. Kongehusets forståelse for disse forhold og kredsens nære kontakt til befolkningen har betydet, at dets position er stærkt grundfæstet.

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev den glücksborgske linjes arveret senest fastslået, hvorefter tronen nedarves blandt Christian 10.'s efterkommere. Efter loven gik sønner forud for døtre, men hvis der ingen sønner var, nedarvedes tronen til den ældste datter. Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, der – trods en senere hyppigt udbredt misforståelse – aldrig har haft titel af kronprinsesse, kunne derfor under navnet dronning Margrethe 2. efter sin fars død i 1972 overtage tronen som den første kvinde, siden Margrete 1. døde i 1412.

I 2009 blev Tronfølgeloven ændret, således tronen kan nedarves til både sønner og døtre.

Dronning Margrethe 2., der 10. juni 1967 blev gift med Henrik, prins af Danmark, født greve Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, overtog tronen 14. januar 1972.

Parrets ældste søn er kong Frederik 10., gift 14. maj 2004 med Mary Elizabeth Donaldson, dronning Mary; parret har børnene kronprins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kongens yngre bror er prins Joachim, gift 1995 med Alexandra Christina Manley, prinsesse Alexandra, nu grevinde af Frederiksborg. Parret blev skilt i 2005. I ægteskabet er der to sønner, grev Nikolai og grev Felix. Prins Joachim giftede sig 24. maj 2008 med Marie Agathe Odile Cavallier, prinsesse Marie; parret har børnene grev Henrik og komtesse Athena.

Dronning Margrethe 2. har to søstre, prinsesse Benedikte, der var gift med Richard, Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og dronning Anne-Marie, der er gift med ekskong Konstantin 2. af Grækenland.