Hak, skånsk adelsslægt, der tilhørte den danske uradel. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til 1200-t. En nyere slægtslinje har rigsråden Anders Hak som stamfader (nævnt første gang 1412). Gennem giftermål, slægtskab og embeder kom slægten til at tilhøre den absolutte højadel, og flere af dens medlemmer havde betydelige poster i statsadministrationen, bl.a. som rigsråder og lensmænd.
Også inden for den katolske kirke gjorde slægten sig gældende, idet Thrugot Thorstensen (d. 1280) blev ærkebiskop af Lund. Slægten uddøde på mandssiden med Christoffer Hak (1488-1539).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki