Thott

© Det Kongelige Bibliotek

Thott. Adelsslægten Thotts firedelte våbenskjold bærer farverne guld og rød; det enkle skjold tyder på en meget høj alder. Farverne er ligeledes anvendt på hjelmens vesselhorn, og tilsvarende fremstår hjelmklædet i rød og gul ornamentering.

Thott, uradelig skånsk slægt, der med sikkerhed kan føres tilbage til brødrene Absalon Aagesen og Niels Aagesen Kyrning i midten af 1300-t. Slægten, hvis store godsbesiddelser var koncentreret i Skåne, havde stærk tilknytning til både Danmark og Sverige. Mens Skåne var dansk, havde slægten således medlemmer i begge landes rigsråd, og især med Absalon Aagesens efterkommere Aksel Pedersen Thott og Akselsønnerne i 1400-t. var slægten meget magtfuld. Aage Akselsen Thotts sønnesøn Tønne Eriksen Thott, medlem af det svenske rigsråd, blev stamfader til den svenske såkaldte Skedebolinje, som uddøde i 1600-t. Clas Thott (1630-74), optaget i svensk grevestand 1652, og Birgitte Thott var efterkommere af Aage Akselsen i andre linjer. Flere af slægtens kvinder blev gift ind i den svenske højadel; bl.a. blev Aage Akselsens datter Ingeborg Thott (d. 1507) gift med Sten Sture d.æ. 

En stadig eksisterende svensk linje nedstammer fra Niels Kyrning; linjen blev med Tage Thott (1739-1824) optaget i svensk grevestand i 1807. En dansk linje efter Niels Kyrning uddøde på mandssiden i 1785 med Otto Thott, lensgreve til Gavnø. Han efterlod godset til Holger Reedtz (1745-97), der i 1786 fik patent på slægtsnavnet Reedtz-Thott, se Reedtz.