Ahlefeldt. Familiens våben, lodret delt; i 1. felt en vinge; 2. felt er hvidt med to røde bjælker. På hjelmen ses en hund med halsbånd på en pude med kvaster.

.

Ahlefeldt, holstensk-dansk adelsslægt. Benedict Ahlefeldt gik i dansk tjeneste ca. 1340, og hans søn og sønnesøn blev kongelige danske råder, der fik en talstærk efterslægt af godsejere, fortrinsvis i Slesvig og Holsten, officerer og civile embedsmænd i dansk og holstensk tjeneste.

Hans Ahlefeldt faldt år 1500 i slaget ved Hemmingstedt, og Godske Ahlefeldt var Slesvigs sidste katolske biskop.

Under krigene i 1600-t. optrådte flere generaler af slægten; Ditlev Ahlefeldt var tillige diplomat og skrev nogle betydelige kulturhistoriske erindringer om tiden 1642-60. Statholder og storkansler Frederik Ahlefeldt, der var tysk rigsgreve, blev dansk lensgreve 1672 (grevskabet Langeland).

Modsat flertallet af den gamle adel bevarede slægten Ahlefeldt rigdom og indflydelse op gennem enevælden. Omfattende godsbesiddelser i hertugdømmerne og kongeriget gav et solidt økonomisk grundlag. I 1785 overgik det norske grevskab Laurvigen (Larvik) til en gren af slægten, hvis navn ændredes til Ahlefeldt-Laurvig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig