Danmarks kongehus er i videre forstand det regerende statsoverhoveds slægt, i snævrere forstand kredsen af nærtstående kongelige personer, der er underlagt særlige regler, som er fastsat i Kongelovens artikel 21.
I den udvidede betydning kan det nuværende danske kongehus af den glücksborgske linje gennem sidegrene og via kvindeled føres tilbage til Gorm den Gamle.
I snævrere betydning omfatter det den personkreds, som ifølge Tronfølgeloven af 27. marts 1953 er arveberettiget til tronen, dvs. Christian 10.s og dronning Alexandrines efterslægt, kvindelige såvel som mandlige, idet søn dog gik forud for datter indtil juni 2009 (se tronfølge).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.