Gyldenløve er et navn tillagt illegitime kongebørn. De dansk-norske konger Christian 4. (1577-1648), Frederik 3. (1609-1670), Christian 5. (1646-1699) og Frederik 4. (1671-1730) havde uden for ægteskab eller i morganatiske ægteskaber børn, hvoraf flere kun kendes med fornavne, mens andre fik tillagt navnet Gyldenløve og andre igen blev grever og grevinder til Slesvig og Holsten. Nogle af kongernes elskerinder, morganatiske hustruer og deres ikke-kongelige børn og efterkommere antog eller fik i patenter navne og våbener, der afspejler deres kongelige ophav og tilknytning.

Christian 4.s illegitime og morganatiske børn døde som små eller uden at efterlade descendens i mandslinjen. Derimod fortsatte Frederik 3.s illegitime søn Ulrich Friedrich Gyldenløve (1638-1704) sin slægt i en række linjer eller slægter med forskellige slægtsnavne, hvoraf den sidste linje først uddøde i mandslinjen i 1915. Christian 5. fik uden for ægteskab sønnen Christian Gyldenløve, greve af Samsøe (1674-1703), som blev stamfader til slægten greverne af Danneskiold-Samsøe. Frederik 4.s få illegitime og morganatiske børn døde som små.

Kong Christian 4.

Christian 4. havde flere elskerinder, hvoraf den første i 1610-1612 var borgmesterdatteren Kirsten Madsdatter (død 1673), med hvem han fik sønnen, hofmarskal, oberst Christian Ulrich Gyldenløve (1611-1640). Han var den første af kongens sønner med navnet Gyldenløve og blev 1640 romersk-tysk rigsgreve; han døde ugift.

Kongens næste elskerinde var i årene 1613-1615 en skriverdatter, Karen Andersdatter (død 1673), med hvem han fik sønnen, lensmand Hans Ulrich Gyldenløve (1615-1645) til Vindingegaard (Fuirendal). Hans våben med to gående løver lagt på et af et kors firdelt skjold dannede præcedens for og blev en del af alle senere Gyldenløve-våbener.

Kongen fik i sit morganatiske ægteskab i 1615 med adelsfrøkenen Kirsten Munk (1598-1658) til Ellensborg (Holckenhavn) 11 børn. Hun var datter af statholder Ludvig Munk til Nørlund og Ellen Marsvin til Ellensborg. I 1629 ophøjede kongen mundtlig Kirsten Munk og hendes børn med ham til grevinder og grever til Slesvig og Holsten (titlen frataget dem i 1657 af Frederik 3.).

Af børnene må nævnes Leonora Christina, grevinde til Slesvig og Holsten (1621-1698) til Ellensborg, kendt for sit skrift Jammersminde og gift med dansk rigshofmester, rigsråd, svensk gehejmeråd Corfitz rigsgreve Ulfeldt (1606-1664) til Bavelse. Broderen Waldemar Christian, greve til Slesvig og Holsten (1622-1656) blev i 1630 romersk-tysk rigsgreve og fik af faderen overdraget Valdemar Slot, men han døde ugift. En søster, Christiana, grevinde til Slesvig og Holsten (1626-1670) til Vejlegaard blev gift med statholder, rigsskatmester, spansk general Hannibal Sehested (1609-1666) til Iversnæs og Tybrind, som i 1663 blev fransk greve.

Efter bruddet med Kirsten Munk indledte kongen i 1629 et forhold til Kirsten Munks kammerpige, Vibeke Kruse (død 1648) til Bramstedt (hendes herkomst er ukendt) og fik med hende sønnen, generalløjtnant, lensmand Ulrich Christian Gyldenløve (1630-1659) til Ulriksholm. Kongen og Vibeke Kruse havde også datteren Elisabeth Sophia Gyldenløve (1633-1654) – den eneste af kongens døtre, som fik navnet Gyldenløve. Hun blev gift med feltmarskal, guvernør Claus von Ahlefeldt (1614-1674) til Bramstedt.

Kong Frederik 3.

Frederik 3. fik som hertug med Margrethe Pape, friherreinde de Løwendal (ca. 1620, død efter 1696), sønnen, statholder, generalfeltmarskal Ulrich Friedrich Gyldenløve (1638-1704) til grevskabet Laurvigen. Han blev legitimeret i 1655 som adelsmand med navnet Gyldenløve. Moderen selv blev i 1683 af Christian 5. ophøjet til friherreinde af Løwendal.

I sit første ægteskab med Sophia Urne (1629/30-1714) havde han bl.a. sønnen, dansk general, generaldirektør (statholder), sachsisk kabinetsminister, overhofmarskal Woldemar Ulrichsøn (1660-1740) til Elsterwerda, som i 1682 blev friherre med navnet de Løwendal. Et af hans børn var russisk generalløjtnant, guvernør, marskal af Frankrig Ulrich Friderich Woldemar rigsgreve von Løwendal (1700-1755) til La Ferté-Saint-Aubain, den ene af hele tre danskere (Josias von Rantzau og Nicolaus greve von Luckner), som blev udnævnt til marskal af Frankrig. Hans søn, fransk maréchal de champ, dansk generalmajor François Xavier Joseph friherre de Løwendal (1742-1808) fik i 1786 dansk patent som greve af Danneskiold Løwendal og året efter dansk våbenpatent. Med hans søn, karakteriseret oberst Carl Woldemar greve af Danneskiold Løwendal (1773-1829) uddøde denne linje.

Sidstnævnte havde uden for ægteskab børn, som blev adlet i 1823 med navnet Løvensøn. Denne slægt uddøde i 1915, og hermed uddøde Ulrich Friedrich Gyldenløves efterslægt i mandslinjen.

Gyldenløve havde i sit andet ægteskab med den bekendte Marie Grubbe (ca. 1643-ca. 1717) ingen børn. Derimod fik han i sit tredje ægteskab med Antoinetta Augusta grevinde af Aldenburg (1660-1701) 10 børn. Hans børn i dette ægteskab, som kaldtes grever og grevinder af Laurvigen, fik i 1695 navne- og våbenpatent som grever og grevinder af Danneskiold Laurvigen. Den ældste søn, overstaldmester, gehejmeråd og brigadér Ferdinand Anton greve af Danneskiold Laurvigen (1688-1754) blev efter faderen besidder af grevskabet Laurvigen.

Grevskabet gik videre til dennes ældste søn, overstaldmester, generalløjtnant Friderich Ludwig greve af Danneskiold Laurvigen (1717-1762). Han døde barnløs, og grevskabet overtoges af en yngre søn, intendant de marine (marineminister), admiral Christian Conrad greve af Danneskiold Laurvigen (1723-1783). Han var sidste mandlige medlem af denne linje, og grevskabet overgik herefter i 1785 til greve Ahlefeldt Laurvigen til grevskabet Langeland, som var efterkommere af Ulrich Friedrich Gyldenløve.

Endelig havde Ulrich Friedrich Gyldenløve uden for ægteskab med købmandsdatteren Maria Olsdatter Meng (ca. 1662-1741) en søn, Wilhelm (1692-1765). Han blev adlet i 1726 med navnet de Ulrichsdal og endte efter en fin karriere i militæret som general af infanteriet. Slægten uddøde i mandslinjen med ham selv, da ingen af hans sønner overlevede ham.

Kong Christian 5.

Christian 5. fik med sin elskerinde Sophia Amalia Moth, grevinde af Samsøe (1654-1719) til grevskabet Samsøe seks børn, som i 1679 fik navne- og våbenpatent som Gyldenløve; de var tillige grever og grevinder af Samsøe. Hun var datter af kongens hof- og livmedikus, dr.med. Poul Moth og Ida Dorothe Burenees, og hun fik i 1677 patent som grevinde af Samsøe og fik samtidig grevskabet Samsøe, som kongen havde oprettet til hende.

Kongens og hendes søn, feltmarskal, overkammerherre Christian Gyldenløve, greve af Samsøe (1674-1703), blev stamfader til de endnu levende grever af Danneskiold Samsøe. Gyldenløves børn skulle ligesom Ulrich Friedrich Gyldenløves børn ifølge patent af 1695 kombinere deres navn Danneskiold med grevskabets navn.

En anden søn af Christian 5. og Sophia Amalia Moth var generaladmiral, overkammerherre Ulrich Christian Gyldenløve, greve af Samsøe (1678-1719) til baroniet Marselisborg, som dog døde uden afkom.

Feltmarskal Christian Gyldenløves søn, kammerherre, deputeret Christian greve af Danneskiold Samsøe (1702-1728) overtog efter farmoderen Sophia Amalia Moth grevskabet Samsøe og blev tillige besidder af baronierne Lindenborg og Høgholm.

En anden søn af feltmarskal Christian Gyldenløve var generaladmiralløjtnant, intendant de marine (marinemister), overkrigssekretær Friedrich greve af Danneskiold Samsøe (1703-1770), besidder af baroniet Marselisborg. Christian greve af Danneskiold Samsøes (1702-1728) søn, oberstløjtnant, gehejmekonferensråd, kammerherre Friedrich Christian greve af Danneskiold Samsøe (1722-1778), besidder af grevskaberne Samsøe og Løvenholm samt af baronierne Lindenborg og Høgholm, blev i 1754 overdirektør for Gisselfeld Adelige Jomfrukloster, en stilling, som fulgte grevskabet Samsøes/Brattingsborgs besidder frem til 1945, derefter slægtens overhoved frem til 2002.

Mens grevskabet Løvenholm og baronierne Marselisborg, Lindenborg og Høgholm blev afhændet i 1700-tallet, forblev grevskabet Samsøe frem til lensafløsningen i 1921 i slægtens besiddelse. Godset fik herefter navn af Brattingsborg og var i slægtens eje frem til 1977, hvor det over spindesiden overgik til en ny slægt. I slægten forekommer også maleren og forfatteren Adam Sophus greve af Danneskiold Samsøe (1874-1961). Slægten skriver sig i dag Danneskiold-Samsøe.

Greverne af Danneskiold Laurvigen og greverne af Danneskiold Samsøe indehavde i 1700- og 1800-tallet de højeste stillinger ved hoffet, i centraladministrationen, hæren og flåden. Greverne af Danneskiold Samsøe har rang i 1. rangklasse, nr. 13 med prædikat af Excellence, mens deres døtre, ugifte som gifte, har rang i 2. rangklasse, nr. 2.

Kong Frederik 4.

Frederik 4. trådte vist nok allerede som kronprins, i 1699, i kærlighedsforhold til Elisabeth Helena von Vieregg (1679-1704), en datter af den preussiske gesandt, senere mecklenburgsk kammerpræsident og preussisk statsminister Adam Otto von Vieregg til Weitendorff og Anna Helena von Wulffersdorff. Hun var hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig, kronprinsens søster. Kongen blev i 1703 hemmeligt viet til venstre hånd med hende, og samme år ophøjede han hende til grevinde af Antvorskov og oprettede grevskabet Antvorskov til hende. De fik i 1704 sønnen Friderich Gyldenløve. Moderen døde i barselseng og sønnen døde året efter. Efter sønnens død hjemfaldt grevskabet til kongen.

Frederik 4. trådte senest i 1709 i forhold til Charlotta Helena von Schindel (ca. 1690-1752), en datter af overhofmester Wiglas von Schindel og Anna Helena von Horn. Kongen ophøjede hende i 1710 til grevinde af Friderichsholm og oprettede grevskabet Friderichsholm til hende. Samme år fødte hun ham en datter, komtesse Friderica Charlotta, som døde allerede året efter. Da hun på samme tid indledte en affære med amtmand Ernst Gottschalck von Bülow, kølnedes kongens interesse for hende, og 1716 blev hun beordret til ægte von Bülow, og hendes titel, våben og grevskab blev frataget hende.

Under et maskebal i 1711 på Koldinghus forelskede kongen sig i Anna Sophia grevinde af Reventlow (1693-1743), en datter af storkansler Conrad greve de Reventlow til grevskabet Reventlow og Sophia Amalia Hahn. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem Clausholm og blev i Skanderborg gift til venstre hånd med hende. Hun blev derefter ophøjet til fyrstinde af Slesvig.

Året efter, i 1713, oprettede kongen grevskabet Vallø til hende, der blev inddraget efter kongens død i 1730. I 1721, efter dronning Louises død, blev Anna Sophie Reventlow viet til højre hånd med kongen, og hun blev kronet til dronning. Både før og efter den officielle formæling fik de seks børn, som alle døde som små. Af disse blev tre født inden hun blev dronning, de ville formentlig have fået navnet og titlen fyrster og fyrstinder af Slesvig om de var blevet ældre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig