Reventlow (slægt fra Ditmarsken)

Reventlow er en slægt, som i 1100-tallet hørte til de fri og ansete fogedmandsslægter i Ditmarsken, men som udvandrede til Holsten og Mecklenburg og opgik i disse landes uradel. Slægten forekommer tidligst i Holsten med ridderen Gottschalk von Reventlow (nævnt 1223-1247) og blev med tiden som tilhørende Det slesvig-holstenske Ridderskab en af de mest fremtrædende adelsslægter i hertugdømmerne.

Fremtrædende var Detlef von Reventlow (ca. 1483-1536), som var blandt de råder, der regerede hertugdømmerne under kong Frederik 1. Detlef von Reventlow endte som den første protestantiske biskop i Lübeck. Hans bror, ridderen Iwan von Reventlow (ca. 1495-1569) til Rixdorf, som havde betydelige forleninger på Segeberg, Gottorp, Tønder og Flensborg, blev ligeledes en af de førende kongelige råder både i diplomatiske sendelser og i den indre forvaltning af hertugdømmerne. Denne linje uddøde i 1813.

Slægten forekommer tidligst i Mecklenburg med nævnte Gottschalk von Reventlows formentlige bror, ridderen Detlef von Reventlow (nævnt 1236-1258). Fremtrædende var ridderen Otte von Reventlow (nævnt 1260-1284), der 1275-1278 nævnes som medlem af landeforvaltningen og formynderskabet for Anastasia af Pommern og de umyndige sønner under hendes ægtefælle, fyrst Henrik 1. af Mecklenburgs pilgrimsfærd og mangeårige fangenskab i Cairo.

Slægten, der tilhørte Det mecklenburgske Ridderskab, ejede hovedgodserne Ziesendorf fra 1397 til 1695 og Reetz fra slutningen af 1500-tallet til 1684. Den ubrudte stamrække for denne endnu levende linje begynder med Henneke von Reventlow til Ziesendorf (nævnt 1494-1550). Sønnesønnen Henneke von Reventlow til Ziesendorf (ca. 1551-1624) kom ca. 1573 til Danmark. Hans efterkommere knyttede sig efterhånden også til hertugdømmerne og blev i slutningen af 1600-tallet ved stiltiende reception optaget i Det slesvig-holstenske Ridderskab. Af denne linje gik mecklenburgsk hofmarskal, gehejmeråd Detlef von Reventlow (1600-1664) til Reetz og Futterkamp i 1632 i dansk tjeneste som tysk kansler. Hans oldesøn, overkammerherre, gehejmeråd Detlef von Reventlow (1712-83) til Altenhof, blev i 1767 ophøjet i lensgrevelig stand (primogenitur) og hans mandlige efterkommere i grevelig stand (uindskrænket) med navnet de Reventlou.

Mens denne linje i 1700-tallet beklædte høje embeder hos den danske konge og bekendte sig til Helstaten, blev adskillige tysksindede medlemmer vundet for den slesvig-holstenske sag og deltog i oprøret 1848-1851. Mest kendt er greve Friedrich de Reventlou (1797-1874) til Wittenberg, som i 1848 var medlem af den provisoriske fællesregering og 1849-1851 var statholder sammen med Wilhelm Beseler. Denne linje lever endnu i Tyskland.

Detlef von Reventlows sønnesøn, gottorpsk gehejme- og landråd og kejserlig rigshofmester Hinrich rigsgreve von Reventlow (1678-1732) til Kollmar og Lehmkulen trådte som eneste af slægten i gottorpsk tjeneste. Her erhvervede han sig ry som en klog og dygtig, men også svigagtig og uberegnelig diplomat. Ved gentagne sendelser til det kejserlige hof gjorde han sig særlig fortjent og ligefrem uundværlig. Han blev ophøjet i 1706 i romersk-tysk rigsgrevelig stand, men efterlod ikke mandlige descendenter.

Detlef von Reventlows søn, senere storkansler, greve Conrad de Reventlow (1644-1708) til grevskabet Reventlow (i Slesvig), ophøjedes i 1673 til greve (primogenitur) og hans mandlige descendens i friherrelig stand (uindskrænket). I 1692 blev også den friherrelige descendens ophøjet i grevelig stand. Storkanslerens søn, dansk generalmajor og kejserlig felttøjmester, senere fortjenstfuld overpræsident i Altona Christian Detlef greve af Reventlow (1671-1738) til grevskabet Reventlow føjede baroniet Brahetrolleborg (1722) og grevskabet Christiansborg (navnet 1741 ændret til Christianssæde) til sine besiddelser.

Storkanslerens datter, komtesse Anna Sophia af Reventlow (1693-1743), fyrstinde af Slesvig, blev 1712 gift til venstre hånd og 1721 til højre hånd med kong Frederik 4. Slægtens mest fremtrædende personlighed er gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow (1748-1827) til grevskaberne Christianssæde og Reventlow, især kendt for sit reformarbejde ved bondefrigørelsen.

Nævnes må også gesandten, lensgreve Eduard af Reventlow (1883-1963), især kendt for sin tid i London under 2. verdenskrig. Denne linje lever endnu i Danmark og Tyskland og ejer (2023) godserne Damp, Wittenberg, Wulfshagen og Eckhof i Holsten og Slesvig samt Hverringe i Danmark, mens Brahetrolleborg og Altenhof via spindesiden er nedarvet i nye slægter.

Grevskaberne Reventlow og Christianssæde blev efter lensafløsningen i 1924 afhændet af slægten.

To sidelinjer af slægten von Reventlow fik i 1200- og 1300-tallet navnene von Walstorp (uddød i 1600-tallet) og von Muggele (uddød i 1400-tallet); de førte samme våben som slægten von Reventlow, ejede godser i fællesskab og optrådte ofte sammen som medlovere og vidner. Begge slægter var fåtallige, men walstorperne havde en vis position i Det slesvig-holstenske Ridderskab, idet de stillede med flere råder i 1400-tallet.