Thestrup, dansk præste- og embedsmandsslægt, der føres tilbage til Mikkel Pedersen i Kanne (født før 1445), stamfader til Peder Nielsen (d. 1603) i Testrup syd for Aarhus. Dennes søn, købmand i Aarhus Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656), har efterladt en genealogisk betydningsfuld stambog, udgivet 1972. Hans store efterslægt omfatter bl.a. biskop i Aalborg Frands Thestrup (1653-1735), dennes søn landsdommer Mathias de Thestrup (1688-1769), adlet 1749, og justitsminister Knud Thestrup.

Blandt efterkommerne gennem kvindeled er generalprokurør Henrik Stampe, forfatteren Sigrid Undset og historikeren Vagn Skovgaard-Petersen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig