Von der Maase, dansk, oprindelig borgerlig mecklenburgsk slægt med navnet Masius. Slægten, der kan føres tilbage til 1600-t., kom til Danmark i 1670 med senere hofprædikant, dr.theol. Hector Masius (1653-1709) til Ravnstrup og Førslev. Hans sønner, justitsråd Chr. Masius (1694-1753) til Clausholm og major Friedrich Masius (1696-1728) til Førslev, adledes i 1712 med navnet von der Maase. Kun sidstnævnte har endnu fåtallige efterkommere. Slægten var i 1700- og 1800-t. især knyttet til hæren og landbruget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.