Danmark. Frederik 3.s salvedåse, udført af en københavnsk guldsmed og anvendt ved kroningen 1648 og ved enevældens salvninger. Dekorationens blomster og bien er eksempler på den naturalistiske blomsteremalje, der var på mode i guldsmedekunsten midt i 1600-t. Dåsen indholdt en salve af olie tilsat velduftende essenser. Dåsen er 4,9 cm høj.
De danske regalier, monarkens værdighedstegn, tæller krone, scepter (herskerstav), æble (jordkloden), rigssværd og salvedåse. Ældst er Christian 3.s rigssværd fra 1551; siden ca. 1680 har regalierne været opbevaret på Rosenborg Slot.
Regalierne blev båret ved valgkongernes kroning, hvor gejstlighed og adel satte kronen på kongens hoved. Efter enevældens indførelse i 1660 blev kroningen erstattet af salvningen, hvortil kongen mødte i kirken med kronen på hovedet og blev viet til sit kald med en salve af olie. Til Christian 5.s salvning i 1671 udførtes en ny krone og en tronstol af narhvalstand (enhjørningehorn). Med Grundloven af 1849 ophørte salvningerne.
Til regalierne regnes endvidere Elefant- og Dannebrogordenens kæder og tegn, som monarken bærer ved særlige lejligheder.
Læs mere om Danmark.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Danmark. Frederik 3.s salvedåse, udført af en københavnsk guldsmed og anvendt ved kroningen 1648 og ved enevældens salvninger. Dekorationens blomster og bien er eksempler på den naturalistiske blomsteremalje, der var på mode i guldsmedekunsten midt i 1600-t. Dåsen indholdt en salve af olie tilsat velduftende essenser. Dåsen er 4,9 cm høj.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki