Ramsundsristningen. Dragen Fafners krop danner skriftbåndet, som Sigurd gennemborer med sværdet. Bagefter rister han dens hjerte over ilden, får dens blod i munden og forstår derved fuglenes sprog. Derfor dræber han den rænkefulde Regin, der ligger hovedløs mellem sit smedeværktøj. Ved træet står Sigurds hest, Grane, bundet.

.

Ramsundsristningen er en svensk rune- og billedristning fra begyndelsen af 1000-tallet i nærheden af Eskilstuna. Den knap 5 m brede ristning med episoder fra sagnet om Sigurd findes på en stor vandreblok ved den bro, som Sigrid ifølge indskriften lod gøre for sin mands sjæl. Der kendes flere samtidige gengivelser af Sigurdmyten; en nært beslægtet findes på Gökstenen i samme område.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig