Snoldelevstenen er en af Danmarks ældste runesten, nu på Nationalmuseet. Stenen er fundet i 1770'erne ved Snoldelev mellem Roskilde og Køge, hvor der i 1985 blev lokaliseret en gravplads fra vikingetiden med bl.a. en rigt udstyret kvindegrav fra 800-tallet. Ved siden af indskriften, "Gunvalds sten, søn af Roald, thul på Salhøje", findes et hagekors og en triskele bestående af tre sammenslyngede drikkehorn. "Thulen" kan have forenet verdslige og kultiske funktioner i det førkristne samfund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig