.
Licens: CC BY SA 2.0

Tillitse-stenen er en runesten ved Tillitse Kirke på Lolland. Stenen bærer to separate og af hinanden uafhængige indskrifter.

Faktaboks

Også kendt som

Tillitze-stenen

I den ene indskrift berettes det, at Eskil Sulkesøn har rejst stenen til evigt minde om sig selv. Formuleringen er delvis udformet som et rytmisk vers. Indskriften afsluttes med en bøn for Eskils sjæl rettet mod Krist og Sankt Mikael.

Den anden indskrift fortæller, at Toke har ristet runer efter sin stedmor, der var en "god kvinde". Indskrifterne er indrammede, delvis i tekstbånd, og på den ene bredside er et processionskors indhugget i relief.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig