Faktaboks

Albert Fabritius
Født
17. maj 1905
Død
14. marts 1976

Albert Fabritius var en dansk historiker og genealog. Fabritius blev i 1939 magister i historie og samme år bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek. Han var 1951-1974 administrator ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 1958-1976 tillige ordenshistoriograf.

Med disputatsen Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935 (1946) bragte Fabritius adelsgenealogien ind i nye baner, og som redaktør af Danmarks Adels Aarbog (1940-1973) bidrog han selv med væsentlige stamtavler og artikler. Hans beherskelse af den genealogiske metode viser sig bl.a. i den klassiske Haandbog i Slægtsforskning, udgivet 1943 sammen med Harald Hatt. Den har haft uvurderlig betydning for udviklingen af det genealogiske studium i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig