Danmark-Ekspeditionen

Danmark-Ekspeditionens hovedopgave var at kortlægge kyststrækningen af det endnu ukendte nordøstlige Grønland. Et vigtigt element i denne kortlægning var at finde ud af, om Peary Land var en stor ø eller en halvø forbundet med selve Grønland. Hvis Peary Land skulle vise sig at være en ø, kunne USA gøre krav på den, fordi amerikaneren Robert Edwin Peary var den første, der satte sin fod på den. Desuden havde ekspeditionen påtaget sig at foretage geologiske, botaniske, zoologiske, meteorologiske, oceanografiske og arkæologiske studier. Efter ekspeditionen blev de omfattende resultater præsenteret i en lang række videnskabelige publikationer.

En af deltagerne var den tyske fysiker og meteorolog Alfred Wegener, der senere har opnået stor berømmelse. Det var netop i forbindelse med Danmark-Ekspeditionen, at Wegener fik ideen til og senere udviklede teorien om kontinentaldriften.

Den senere kendte polarforsker, Peter Freuchen, deltog som ekspeditionens yngstemand. I en periode på et halvt års tid var han udstationeret næsten 100 km fra Danmarkshavn i en lille hytte opstillet i Pustervig, hvor han med to-tre timers mellemrum døgnet rundt skulle aflæse meteorologiske målinger.

Danmark-Ekspeditionen var den hidtil største danske ekspedition med i alt 28 deltagere:

I foråret 1907 nåede et slædehold bestående af Johan Peter Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen det punkt på Grønlands nordkyst, Kap Bridgman, som amerikaneren Robert Edwin Peary havde nået vestfra syv år tidligere. Dermed var hele den grønlandske kyst omsider kortlagt.

Et andet slædehold bestående af Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund udforskede på samme tid Danmark Fjord i den tro, at det var Independence Fjord. På trods af fejltagelsen fik de dog kortlagt Independence Fjord og dermed konstateret, at Peary Land ikke – som hævdet af Peary – var en ø, men derimod en del af selve Grønland. Denne viden blev dog først kendt et par år efter ekspeditionens hjemkomst, da andre fandt Mylius-Erichsens deponerede vardeberetninger.

I modsætning til Kochs slædehold udsatte Mylius-Erichsens slædehold deres tilbagerejse så længe, at de ikke kunne nå de 1.500 km tilbage til skibet, mens der endnu var slædeføre. De måtte derfor ufrivilligt "oversomre" i Danmark Fjord uden at have det nødvendige udstyr hertil. De manglede sommerbeklædning og -fodtøj samt brændstof til madlavning. Da det omsider i september atter blev muligt at køre slæde, var deres forsyninger næsten opbrugt, og de var så afkræftede, at både Mylius-Erichsen og Høeg Hagen under hjemrejsen døde ved Nioghalvfjerdsfjorden. Brønlund slæbte sig få kilometer videre frem til et depot på Lambert Land, hvor også han døde ca. 1. november 1907.

Brønlunds lig blev fundet næste forår, og hos ham fandt man desuden hans dagbog samt ikke mindst Høeg Hagens værdifulde kortskitser. Brønlunds dagbog var affattet på grønlandsk og viste sig kun at indeholde sparsomme og mangelfulde oplysninger om de tre mænds skæbne i de foregående måneder. Hans sidste kommentar i dagbogen var på dansk: "Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne, og af Mørket. Aarsagen (udstreget) De andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omtrent 2 Mil) Hagen døde 15. November og Mylius omtrent 10 Dage efter."

Skibet Danmark samt de overlevende 25 mand var tilbage i København 23. august 1908, hvor de fik en velfortjent velkomst.

Allerede året efter hjemkomsten (1909-1912) udrustede Ejnar Mikkelsen Alabama-ekspeditionen med henblik på at finde Mylius-Erichsens og Høeg Hagens lig og deres efterladte dagbøger. Ligene fandt man ikke, men nogle af dagbøgerne. Senere har flere forskellige andre personer fulgt op på denne eftersøgning, og flere dagbøger er blevet fundet, men ligene er aldrig fundet.

Ifølge Brønlunds dagbog var Mylius-Erichsen og Høeg Hagen efterladt et sted på den islagte Nioghalvfjerdsfjorden. Den nærliggende forklaring på, at de aldrig er fundet, er formodentlig, at de enten er blevet ædt af isbjørne eller er sunket i havet, da isen den følgende sommer smeltede.

Inden ekspeditionens afrejse fra Danmarkshavn opstillede man en mindevarde til ære for de tre deltagere, der omkom: Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund.

Allerede i 1909 udkom en populær beretning om Danmark-Ekspeditionen, som den ene af deltagerne, kunstmaleren Johannes Achton Friis, var forfatter til: Danmark-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-1908 (genudgivet i 2005).

I 1912 blev et monument udført af Kai Nielsen opstillet på Langelinie i København til minde om de tre omkomne på Danmark-Ekspeditionen. På den ene side af monumentet vises i relief de tre mænds heltemodige kamp mod naturkræfterne og på monumentets anden side er de sidste linjer fra Jørgen Brønlunds dagbog gengivet.

Flere af ekspeditionsdeltagernes dagbøger er senere blevet afskrevet af journalist Janni Andreassen og udgivet i et samarbejde mellem Kaptajn Alf Trolles Legat til Minde om Danmark-Ekspeditionen og Arktisk Institut:

• Chr. Bendix Thostrup, 2007: Med 3. styrmand på Danmark-Ekspeditionen.
• Alf Trolle, 2016: Som kaptajnen så det.
• Aage Bertelsen, 2022: På togt med maleren.
• I 1991 udgav Thorbjørn Lorentzen på Forlaget Rhodos bogen: Yngstemandens dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen 1906-1908, som giver et andet indtryk end det, vi kender fra ekspeditionens ledende skikkelser.
• I 1997 udgav Ole Ventegodt på Forlaget Gyldendal bogen: Den sidste Brik, som meget grundigt gennemgår alle aspekter af Danmark-Ekspeditionen.
• I 2006 udgav Vagn Lundbye på Forlaget Borgen: Omkom 79'fjorden, hvor forfatteren fokuserer på tragedien med de tre omkomne og giver sit bud på, hvad der egentlig skete.
• I 2015 udgav Mette Karlson og Søren Frandsen på Forlaget Gyldendal bogen Vi kommer hjem igen!, som har særligt fokus på Danmark-Ekspeditionens fotografier og kunstneriske værker.

• Alabama-ekspeditionen
• Thuleekspeditioner

• film om Danmark-ekspeditionens medlemmers forsvinden
• film om Danmark-ekspeditionens modtagelse i Københavns Havn