Den Danske Ekspedition til Østgrønland 1891-92, gennemført under ledelse af daværende premierløjtnant Carl Ryder om bord på det norske fangstskib Hekla; formålet var at undersøge kysten mellem 70° og 73° n.br. og derefter kysten sydpå til Ammassalik. Ekspeditionen overvintrede i bunden af Scoresby Sund, og herfra udgik båd- og slæderejser i fjordkomplekset, som dermed for første gang blev kortlagt og beskrevet. Sejladsen langs kysten sydpå måtte opgives, hvorefter Hekla sejlede via Island til Ammassalik. 1893-98 offentliggjordes ekspeditionens videnskabelige resultater i 26 afhandlinger på dansk, svensk og fransk i Meddelelser om Grønland.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki