Knud Rasmussen, Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen og Alfred Bertelsen i 1902.
Knud Rasmussen, Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen og Alfred Bertelsen ombord på skibet på vej til Grønland.

Den Litterære Ekspedition var en dansk ekspedition til Vestgrønland i 1902-1904 under ledelse af Ludvig Mylius-Erichsen. I modsætning til andre samtidige ekspeditioner var Den Litterære Ekspeditions formål ikke naturvidenskabelig forskning eller at opdage nyt land. Ekspeditionen havde fokus på landets befolkning – deres kultur, traditioner og fortællinger.

Faktaboks

Også kendt som

Den danske litterære Grønlands-ekspedition

Optakt til ekspeditionen

Allerede i 1898 havde Ludvig Mylius-Erichsen forsøgt at komme til Grønland, fordi han som journalist interesserede sig for den grønlandske befolkning og for den danske administration af Grønland. Han forsøgte – men uden held – at deltage i Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland (1898-1900).

Mylius-Erichsen, Rasmussen og Moltke

I sommeren 1900 var Mylius-Erichsen rejseleder for Studenterforeningens rejse til Færøerne og Island, og i denne rejse deltog Knud Rasmussen, der samme år var blevet student. Mylius-Erichsen og Rasmussen begyndte her at udvikle tanken om at arrangere en eller anden form for grønlandsekspedition. Nytårsaften 1901-1902 var Rasmussen til en fest, hvor han mødte kunstneren Harald Moltke, der tidligere havde været med på en af Steenstrups ekspeditioner til Grønland. Umiddelbart derefter fandt de tre sammen og begyndte at udvikle ideen om en grønlandsekspedition.

Adgang til Grønland

Grønland var dengang et lukket land, hvor der skulle søges om tilladelse til indrejse. Grønlands handel og administration var vant til at håndtere naturvidenskabelige ekspeditioner, men var utrygge ved Mylius-Erichsens fokus på administrationen og på landets befolkning. Derfor gav den afslag på Mylius-Erichsens ansøgning.

Ved en fornyet henvendelse argumenterede Mylius-Erichsen bl.a. med, at ekspeditionens medlemmer ville blive de første danskere i Thule, hvor der ellers kun havde været amerikanerne. Det blev også understreget, at Moltke havde erfaring fra tidligere rejse til Grønland, og at Rasmussen havde delvis grønlandsk baggrund. Endelig blev ansøgningen ledsaget af adskillige grønlandskyndiges anbefalinger.

Lægen Alfred Bertelsen

Den 17. marts 1902 opnåede ekspeditionsholdet indrejsetilladelse. I maj måned blev den 25-årige og nyligt uddannede læge Alfred Bertelsen tilkoblet som ekspeditionens læge med den supplerende opgave at indsamle viden om grønlændernes hygiejne, sundhedstilstand og epidemier.

Ekspeditionens finansiering

Knud Rasmussen i 1903
Knud Rasmussen i samtale med en ældre grønlandsk mand.
Af /Arktisk Institut.

Mylius-Erichsen havde opstillet et ekspeditionsbudget på 20.000 kr., hvor Kryolitselskabet donerede 1.000 kr. og private personer tilsammen gav 4.000 kr. Desuden opnåede ekspeditionen ca. 10.000 kr. ved at indgå aftaler med tyske, engelske og skandinaviske blade om at skrive artikler. Og endelig bidrog forlaget Gyldendal med et større beløb mod at få eneret på efterfølgende udgivelse af bøger om rejsen.

Afrejse og ankomst til Grønland

Den 15. juni 1902 ankom Mylius-Erichsen, Rasmussen, Moltke og Bertelsen til Godthåb (Nuuk), hvor Bertelsen straks fik travlt, fordi der i næsten et år ikke havde været nogen læge. I Godthåb mødte de også kateketen Jørgen Brønlund, som Rasmussen havde kendt fra sin opvækst i Jakobshavn (Ilulissat). Brønlund blev involveret i ekspeditionen som tolk for Mylius-Erichsen og som hundeslædekusk.

Intern uenighed

En måneds tid efter ankomsten til Grønland fortsatte ekspeditionen i to hold videre nordpå. Mylius-Erichsen valgte sammen med Brønlund en fysisk udfordrende rejse med hundeslæde hen over Diskoøen (Qeqertarsuaq). Rasmussen, Moltke og Bertelsen sejlede til Jakobshavn, hvor de to hold igen mødtes. I Jakobshavn opstod en del stridigheder mellem ekspeditionsdeltagerne, som bl.a. resulterede i, at Bertelsen meddelte, at han ikke vil rejse med videre nordpå, men returnere til Godthåb.

Thule-området og inughuit

Harald Moltke i 1903
Harald Moltke sidder med tegneudstyret.
Af /Arktisk Institut.
To grønlandske børn i 1903
To grønlandske børn, som med mimik udtrykker henholdsvis 'ja' og 'nej'.
Af /Arktisk Institut.

Ekspeditionsgruppen tog sig ganske god tid på de enkelte lokaliteter, de kom til. Og det gav god mening, fordi fokus var at lære befolkningen og den danske administration at kende. Ekspeditionsgruppen begyndte således først den vanskelige rejse fra Upernavik til Kap York over Melvillebugten den 27. marts 1903. Ved Kap York var der ingen mennesker, så de fortsatte til Saunders Ø, hvor de mødte den første gruppe inughuit (thuleeskimoer).

Overalt hvor de kom frem forsøgte Mylius-Erichsen med Brønlund som tolk og Knud Rasmussen på egen hånd at få inughuit til at fortælle om deres liv, traditioner, sagn og myter. Og sideløbende hermed havde Moltke hele tiden travlt med skitseblok og oliemalerier.

Harald Moltke – sygdom og malerier

Men her ved Saunders Ø blev det efterhånden klart, at Moltke havde pådraget sig en eller anden sygdom (formodentlig trikinose), der udviklede sig så voldsomt, at han i en periode ikke kunne tage vare på sig selv, men måtte plejes af de andre både nat og dag. Blandt andet af denne årsag besluttede ekspeditionsgruppen at blive ved Saunders Ø resten af året, og først den 27. januar 1904 påbegyndte de rejsen sydpå over Melvillebugten.

Under det lange ophold blandt inughuit blev Moltkes helbred efterhånden bedre. Og som den første nogensinde portrætterede han en ganske stor del af befolkningen ved Saunders Ø. Denne portrætsamling befinder sig i dag på Nationalmuseet og udgør en af museets særligt fine samlinger.

Vestgrønland og hjemrejse

Tilbage i Vestgrønland valgte ekspeditionsgruppen at berejse hele Grønlands vestkyst, hvor de fik rundet det sydligste punkt, Kap Farvel, og Mylius-Erichsen havde klare intentioner om at fortsætte op langs østkysten til Angmagssalik (Tasiilaq). Men det måtte opgives på grund af issituationen og dårlige vejrforhold. I denne del af ekspeditionen gjorde Mylius-Erichsen meget ud af at fokusere på de danske embedsmænd og deres administration af Grønland og den grønlandske befolkning.

Da det ikke lod sig gøre at berejse Østkysten, valgte ekspeditionsgruppen at returnere op langs Vestkysten, og ved Ivittuut mødte de skibet ”Fox”, som tog ekspeditionsgruppen med tilbage til Danmark, hvor de ankom den 6. november 1904.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig