Fram er et norsk polarskib, der blev bygget i 1892 af Colin Archer til Fridtjof Nansens polarfærd 1893-1896.
Fram blev siden brugt af Otto Sverdrup 1898-1902 og af Roald Amundsen til dennes Sydpolsekspedition fra 1910 til 1912. Skibet, der er 39 m langt og 10,4 m bredt med et deplacement på 900 t, var meget solidt bygget med stærkt udfaldende sider, der skulle hindre, at det blev skruet ned af isen, og det havde oprindeligt en dampmaskine på 169 HK. Denne blev dog i 1910 udskiftet med den svensk byggede dieselmotor på 180 hk. Fram er i dag museumsskib på Bygdøy uden for Oslo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.