Faktaboks

Lauge Koch

Svend Lauge Koch

Født
5. juli 1892
Død
5. juni 1964
2. Thule Ekspedition
2. Thule Ekspedition
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Jubilæumsekspeditionen
Jubilæumsekspeditionen
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Østgrønland
Østgrønland
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Treårsekspeditionen
Treårsekspeditionen
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Skibsekspeditioner
Skibsekspeditioner
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Lauge Koch var en geolog og polarforsker, der er kendt for sit omfattende arbejde med geologisk udforskning og kortlægning af Grønland fra 1916 til 1960'erne.

Han blev student i Ribe i 1911, magister i geologi i 1920 og dr.phil. i 1929. Men hans grønlandskarriere begyndte allerede i 1913, da han som 21-årig af J.E.B. Warming blev sendt til Grønland for at samle tertiære planteforsteninger på Disko Øen. Samtidig benyttede han lejligheden til at studere gletsjerne på øen.

2. Thule-ekspedition, 1916-1918

Kort herefter kom Koch i kontakt med Knud Rasmussen, og i 1916-1918 deltog han som geolog og kartograf i Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedition. Koch fik på denne ekspedition kortlagt en stor del af fjordområderne på Grønlands nordligste kyst og samtidig studeret landets geologisk struktur. Ekspeditionen fik en tragisk afslutning, hvor to af deltagerne døde, og i fortsættelse heraf opstod der et livslangt misforhold mellem Lauge Koch og Knud Rasmussen.

Jubilæumsekspeditionen, 1920-1923

Efter hjemkomsten begyndte Koch at planlægge Jubilæumsekspeditionen til Nordgrønland for at få afsluttet kortlægningen af Grønlands nordligste kyst i 200-året efter Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721. Koch gennemførte ekspeditionen i 1920-1923 med udgangspunkt i Thuleområdet, hvorfra han sammen med tre grønlændere på hundeslæder rejste mod nord og nordøst til Peary Land og retur over Indlandsisen.

Det lykkedes på denne ekspedition at få afsluttet kortlægningen af kysten, og Koch kunne tillige fastslå, at der langs hele Grønlands nordkyst strakte sig en sammenhængende foldekæde, hvis alder Koch anslog til at være kaledonisk – det vil sige samtidig med den skandinaviske fjeldkæde. Desuden opdagede han, at den lavning, som Robert Peary havde anset for at være et smalt sund (Peary-kanalen), der adskiller Peary Land fra Grønland, i virkeligheden er en mægtig dal med en langstrakt sø. Tidligere havde andre godtgjort, at Peary Land er landfast med Grønland, men Lauge Koch bragte med sine undersøgelser den fulde klarhed over spørgsmålet om Peary-kanalen.

Lauge Kochs berømmelse

Lauge Koch
Af /Arktisk Institut.

Resultaterne fra Jubilæumsekspeditionen var mange og store. De bragte Koch frem i forreste række blandt grønlandsforskere, og han høstede stor anerkendelse i både ind- og udland for sit flotte arbejde. I årene umiddelbart efter hjemkomsten holdt Lauge Koch forelæsninger ved både amerikanske, polske og tjekkoslovakiske universiteter. I 1926 blev han udnævnt til honorarlønnet geolog for Grønland og ansat under Grønlands styrelse, og i de følgende år gennemførte han flere ekspeditioner til Grønland.

Ekspedition til Østgrønland, 1926-1927

I 1926–1927 ledede Lauge Koch en ekspedition med hovedkvarter i den nyanlagte koloni, Scoresbysund (Ittoqqortoormiit). Hans to medarbejdere foretog geologiske undersøgelser i det store fjordområde vest for kolonien, mens han selv efter at have lagt depoter ud i efteråret 1926 næste forår gennemførte en slæderejse i fjordkomplekserne nord herfor helt op til Danmarkshavn (77° nordlig bredde). Hans undersøgelser på denne tur viste, at det centrale Østgrønlands fjordområde gennemskærer et stort aflejringsbassin, som er opstået i kaledonisk tid, hvorved bjergarterne for en dels vedkommende blev omdannet til gnejs.

Skibsekspeditioner til Østgrønland, 1929 og 1930

Undersøgelserne fra sidste ekspedition blev her genoptaget med to skibsekspeditioner i henholdsvis 1929 og 1930. Det geografiske fokus var på områderne fra Davy Sund til Sabine Ø (1929) og Kong Oscars Fjord (1930). Ekspeditionerne, der var finansieret ved en kombination af statsstøtte og betydelige private midler, var særdeles udbytterige.

Treårsekspeditionen, 1931-1934

Treårsekspedition i 1931-934 havde nogenlunde samme destination som skibsekspeditionerne (Kong Christian den X’s Land) og var finansieret af Carlsbergfondet, af Statsministeriet, der bl.a. stillede to skibe til ekspeditionens rådighed, samt af privatpersoner. Denne stort anlagte ekspedition havde hovedkvarter på Ella Ø i Kong Oscars Fjord og blev gennemført af et betydeligt antal danske og udenlandske kartografer, geologer, zoologer, botanikere og arkæologer. Foruden Ella Ø blev der etableret overvintringssted ved Eskimonæs og på Hochstetter Forland (Kulhus).

Til kortlægningsarbejdet og den geologiske rekognoscering anvendtes for første gang flyvemaskiner i Grønland, idet marinen havde udlånt to Heinkel hydroplaner med besætning til ekspeditionen. Det store videnskabelige materiale, der blev indsamlet på denne og på de foregående ekspeditioner, gav efterfølgende arbejde til et endnu større antal specialister, og resultaterne fylder flere bind af Meddelelser om Grønland.

Af særlig betydning blev fundene af nogle af de mest primitive og ældste firlemmede dyr i devone jordlag i Kejser Franz Josephs Fjord. Ekspeditionens tilstedeværelse og grundige undersøgelser i dette store område af det ubeboede Østgrønland fik også betydning for udfaldet af Den Internationale Domstols afgørelse i Haag den 5. april 1933, hvor nordmændenes okkupation af Nordøstgrønland i juni 1931 blev erklæret for retsstridig. I årene efter Treårsekspeditionens afslutning fortsattes undersøgelserne i Østgrønland, indtil de blev standset af 2. Verdenskrigs udbrud.

Grønlandsekspeditioner efter 2. Verdenskrig

Lauge Koch
Af /Arktisk Institut.
Licens: CC BY 2.0

Efter 2. Verdenskrig, i 1946, blev Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) etableret, hvis arbejde frem til midten af 1960'erne var koncentreret i Vestgrønland. I 1965 blev GGU et selvstændigt direktorat under Ministeriet for Grønland. Sideløbende med GGU blev det muligt for Koch, med hjælp fra schweizeren dr. John Haller (senere professor ved Harvard University), at færdiggøre kortlægningen af den østgrønlandske fjordzone, som han havde igangsat før krigen.

Uoverensstemmelser med fagfæller

Lauge Koch havde med stor personlig indsat, professionalitet og uden uheld gennemført sine mange ekspeditioner, og for denne indsats høstede han både herhjemme og i udlandet berettiget og fortjent anerkendelse. Sideløbende hermed kom han i et voksende modsætningsforhold til andre kendte grønlandsforskere som Knud Rasmussen, Ejnar Mikkelsen, Therkel Mathiassen, Kaj Birket-Smith m.fl. som han betragtede som amatører, mens han anså sig selv som en professionel ekspeditionsleder.

Også Kochs relationer til fagfæller indenfor geologien blev efterhånden belastet. Med publiceringen af Grønlandsbindet i serien Geologie der Erde i 1935 bragte Koch sig i konfrontation med andre geologer, der havde lige så stor geologisk indsigt som ham selv. Bogen rummede unøjagtigheder og gik på flere områder tidligere forskeres arbejde i Grønland for nær. Derfor var der en gruppe af andre geologer, der udtrykte skarp kritik i form af en anmeldelse i Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Sagen vakte stor offentlig opsigt, men i stedet for at svare på kritikken stævnede Lauge Koch kollegerne for injurier. I marts 1937 blev kritikerne frifundet ved Østre Landsret, men da sagen blev appelleret til Højesteret, blev nogle af de fremsatte udtalelser i anmeldelsen erklæret "ubeføjede". Men retten undslog sig for at tage stilling til den faglige kritik.

Lauge Kochs fortjenester

Lauge Koch var en usædvanlig dygtig ekspeditionsleder, og som geolog var han på fremragende vis i stand til at se og beskrive de store linjer i ukendte og svært tilgængelige arktiske områder. Koch blev udnævnt til æresdoktor ved Universitetet i Basel i 1960 og ved McGill universitetet i Canada i 1963, og Det Grønlandske Selskab tildelte ham Rink-medaljen i 1961. Derudover fik han følgende ordener:

  • Fortjenstmedalje i Guld i 1923,
  • Ridder af Dannebrogordenen i 1927,
  • Dannebrogsmændenes Hæderstegn i 1933,
  • Fortjenstmedalje i Sølv i 1935,
  • Kommandør i 1956,
  • Kommandør af 1. grad i 1962.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Lauge Koch (1925): Nord om Grønland. Levin og Munksgaard.
  • Lauge Koch (1934): Vi flyver over isbjørnens land. Chr. Erichsens forlag.
  • Lauge Koch (1939): Fra Lissabon til Peary Land. Chr. Erichsens Forlag.
  • Lauge Koch: Journeys and Expeditions in Greenland 1913-1959. Upubliceret manuskript.
  • Anders Odsbjerg (1992): Lauge Koch. Grønlandsforskeren. Komma & Clausen.
  • Christopher Jacob Ries (2003): Retten, magten og æren. Lauge Koch-sagen – en strid om Grønlands geologiske udforskning. Lindhardt og Ringhof.
  • Knud Michelsen (2017): En værkende tand. Striden om 2. Thuleekspedition. Rosinante.
  • Omfattende publikationer i Meddelelser om Grønland (LXX, I, 1927; LXXIV, 10, 1930, s. 173-206; LXXIV, 16, 1930, s. 383-394; LXXVI, 6, 1930, s. 225-282).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig