Percy Harrison Fawcett

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Percy Harrison Fawcett, 1867-1925?, britisk oberst og opdagelsesrejsende, som sammen med sønnen Jack og vennen Raleigh Rimmel forsvandt sporløst i Amazonas i 1925. Han var officer og gjorde tjeneste i Ceylon (Sri Lanka) og som efterretningsagent i Nordafrika. I 1906 påtog han sig opgaven med at kortlægge Mato Grosso-området i Amazonas i et forsøg på at etablere en grænselinje mellem Bolivia og Brasilien. Denne svære opgave løste han på blot et år. Fawcett var en enspænder og holdt på, at kun små grupper kunne overleve i regnskoven, hvilket han beviste på syv ekspeditioner i regionen. Mange af hans ledsagere bukkede under, men han selv syntes nærmest usårlig over for de mange stedlige sygdomme. Fawcett var tililige et sproggeni og formåede at tilegne sig de indianske sprog.

I 1925 besluttede Fawcett sig for at lokalisere en mytisk by, som han døbte Z. Han frabad sig på forhånd eventuelle eftersøgningsekspeditioner, såfremt han ikke vendte tilbage. I 1927 og 1933 fandt man genstande fra den forsvundne Fawcett. Arkæologer har senere erkendt, at Fawcett havde ret i sin formodning om, at der i sin tid havde været store indianske byagtige beboelser i bunden af Amazonas.

Den danske rejsende Arne Falk-Rønne (1920-92) besøgte området i 1960'erne og udgav nogle bøger om emnet, bl.a. Klodens forunderlige mysterier (1991). 

Fawcett har inspireret Conan Doyle til romanfiguren professor Challenger i The Lost World, (1912, da. Den forsvundne verden, 1925) og til den amerikanske filminstruktør Steven Spielbergs filmfigur Indiana Jones. 

Litteratur: P.H. Fawcett: Exploration Fawcett, (1954, da. Tabte verdener, s.å). David Grann: The lost City of Z - A  legendary British Explorer's Deadly Quest to uncover the Secrets of Amazon (2009).

 


 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
07/04/2010
Ove Hermansen
01/09/2009
Redaktionen
31/08/2009
Oprindelig forfatter
Henrik Sebro
11/05/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki