Antarktis. Roald Amundsen med tre af sine rejsefæller ved det norske flag, som de rejste på Sydpolen 14.12.1911. En måned senere nåede Robert Scott frem til Sydpolen — blot for at opdage, at han var blevet nummer to. Den ekspeditions- og polarvante Amundsen nåede velbeholdent hjem til verdens hyldest, mens Scott og hans fire kammerater omkom på tilbagerejsen. De blev fundet året efter, kun 18 km fra deres depot.

.

Robert Falcon Scott. Billedet er taget af ekspeditionens fotograf, Herbert G. Ponting, på Scotts sidste fødselsdag, 6.6.1911; Scott selv sidder for bordenden, omgivet af de øvrige ekspeditionsmedlemmer, og bordet og loftet er smykket med engelske og britiske flag. Ekspeditionen blev betragtet som et nationalt projekt, og efter dens katastrofale afslutning blev Scott en myte, et eksempel på en britisk gentlemanhelt.

.

Sydpolsekspeditioner, udforskning og kortlægning af Sydpolsområdet. Forventningen om at finde et stort landområde mod syd, Terra Australis Incognita, ansporede tidligt til ekspeditioner.

James Cook kunne efter omsejlingen af Antarktis i 1772-75 konstatere, at et sådant landområde måtte ligge meget tæt på Sydpolen. Selv så han blot den omgivende pakis, og først 1819-20 blev kontinentet opdaget med sikkerhed, da den amerikanske sælfanger Nathaniel Palmer (1799-1877) og briten Edward Bransfield (ca. 1795-1852) uafhængigt af hinanden fik Den Antarktiske Halvø i sigte.

Kystlandet blev undersøgt og delvis kortlagt, først af Bransfield selv og i de følgende årtier af bl.a. franskmanden Jules-Sébastian-César Dumont d'Urville (1790-1842) i 1837-40, amerikaneren Charles Wilkes (1798-1877) i 1838-42 og briten James Clark Ross i 1839-43.

De første ekspeditioner, der overvintrede i Antarktis, var en belgisk, ledet af Adrien de Gerlache de Gomery, der med skibet Belgica sad fast i pakisen i Bellingshausen Havet i vinteren 1898, og en britisk ekspedition under ledelse af nordmanden Carsten Borchgrevink, der planlagt overvintrede ved Cape Adare i 1899.

Ekspeditionerne i 1800-t. havde holdt sig til kystegnene, men i 1902 foretog R.F. Scott sammen med bl.a. E. Shackleton en slæderejse ind over indlandsisen, hvor de nåede 82°17' s.br., og i 1909 nåede Shackleton med fire ledsagere 88°23' s.br., blot 180 km fra Sydpolen. Samme år fandt T.W.E. David (1858-1934) og Douglas Mawson (1882-1958) den magnetiske sydpol på 72°25' s.br., 155°16' ø.lgd. (hvorfra den siden har flyttet sig næsten 900 km).

Den geografiske sydpol blev nået 14.12.1911 af nordmanden Roald Amundsen. Amundsen havde egentlig planlagt en Nordpolsekspedition, men da han erfarede, at R.E. Peary i 1909 havde nået Nordpolen, ændrede han hurtigt planer og satte kursen mod syd.

Dermed overhalede han briten R.F. Scott, der nåede Sydpolen en måned senere, 18.1.1912, og med sine rejsefæller omkom under tilbagerejsen blot knap 20 km fra et af deres depoter. Tragedien skyldtes formentlig en kombination af dårligt vejr og uhensigtsmæssig udrustning.

Fly blev taget i brug ved udforskningen af Antarktis i 1928, hvor især amerikaneren R.E. Byrd gjorde sig gældende med en række flystøttede ekspeditioner 1928-30, 1933-35, 1939-41 og 1946-47, hvorunder de indtil da ukendte kyststrækninger og store dele af kontinentets indre blev fotograferet og ad den vej kortlagt.

Ekspeditionsvirksomhed i klassisk forstand er omkring 2000 for en stor del afløst af permanente forskningsstationer, ligesom rejsevirksomhed hovedsagelig sker med fly og helikoptere.

Det var en udvikling, der voksede med det internationale geofysiske år 1957-58 og blev fremmet yderligere af Antarktistraktaten, undertegnet 1959, der i alt væsentligt eliminerede nationale særinteresser og sikrede Antarktis som internationalt forskningsområde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig