William Baffin, 1584-1622, engelsk søfarer. Baffin deltog 1612 i James Halls sidste Grønlandsrejse og 1615-16 i en ekspedition for at finde Nordvestpassagen. Han udforskede de nordlige kyster mellem Canada og Grønland. Flere områder er opkaldt efter ham, bl.a. Baffin Bugt og Baffin Island. Baffin nåede 1616 Kap Alexander i det nuværende Thuledistrikt uden at have mødt et menneske.