Jordomsejlinger. Maleri af James Cook fra ca. 1800 efter et ældre forlæg.

.

Jordomsejlinger, Den første rejse rundt om Jorden blev indledt af portugiseren Fernando de Magellan, der i 1519 sejlede fra Spanien med fem skibe for at søge at nå de rige krydderiøer Molukkerne ved at sejle rundt om Sydamerika. Magellan fandt igennem det stræde, der kom til at bære hans navn, og nåede i 1521 Filippinerne, hvor han blev dræbt. Rejsen fortsatte under Juan Sebastian Elcano, der fandt Molukkerne og nåede tilbage til Spanien med kun ét skib i 1522.

Først mere end et halvt århundrede senere blev Jorden atter omsejlet. Denne gang af englænderen Francis Drake, der fik Elizabeth 1. til at finansiere en ekspedition på fem skibe, der afgik i 1577 og via Magellanstrædet nåede vestkysten af Amerika og trængte helt op til 48° n.br. På vejen op langs kysten plyndrede han spanske skibe og kolonier samt tog land i besiddelse for den engelske krone. Drake nåede hjem via Kap det Gode Håb i 1580. Blot seks år senere fulgte englænderen Thomas Cavendish (ca. 1555-92) i Drakes spor; han vendte tilbage i 1588, også med rigt bytte fra spanske skibe.

De følgende jordomsejlinger blev foretaget af hollændere, bl.a. Olivier van Noort (1558/59-1627) 1598-1601, og op gennem 1600-t. blev de selvsagt mere almindelige og hovedsagelig iværksat som et led i den europæiske ekspansion, der førte til opbygningen af koloniimperier i Asien og Amerika.

Gennem 1700- og 1800-t. fik jordomsejlingerne efterhånden et mere videnskabeligt sigte, fx kortlægning og naturhistoriske undersøgelser, og her må først og fremmest James Cook nævnes. Cook foretog to jordomsejlinger, 1768-71 og 1772-75, hvorunder han gjorde astronomiske observationer, kortlagde store dele af New Zealands og Australiens kyster og omsejlede Antarktis. I 1800-t. blev det også almindeligt, at der fulgte videnskabsmænd med på de lange rejser, fx Charles DarwinH.M.S. Beagles jordomsejling 1831-36.

Den første danske jordomsejling blev foretaget af korvetten Galathea 1845-47, der skulle vise flaget, undersøge, om de dengang danske besiddelser Nicobarerne kunne koloniseres og i øvrigt anstille videnskabelige undersøgelser undervejs. De deltagende videnskabsmænd var delvis udpeget af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, der også havde formuleret de videnskabelige opgaver.

Sejlsport

Jordomsejlinger. De første jordomsejlinger blev foretaget ud fra et ønske om at udforske og underlægge sig verden, mens de moderne kapsejladser er en kamp mod uret eller konkurrenterne. De viste ruter er kun få blandt en række jordomsejlinger, som er blevet foretaget gennem tiden.

.

Den pensionerede amerikanske kaptajn Joshua Slocum (1844-1909) var den første, som sejlede Jorden rundt i en lystbåd. 2.7.1895 stod han ud fra Yarmouth, Nova Scotia, med kurs mod Azorerne i sin 11 m lange slup, og han kom først tilbage tre år senere efter at have tilbagelagt 46.000 sømil med mange ophold undervejs. 1978-79 sejlede newzealænderen Naomi James (f. 1949) som den første kvinde Jorden rundt alene i tiden 272 dage med ét stop i Cape Town.

Der eksisterer en række tilbagevendende Jorden rundt-sejladser. Den første nonstopkapsejlads, The Golden Globe, blev i 1968 arrangeret af den engelske avis The Sunday Times; vinderen var englænderen Robin Knox-Johnston (f. 1939).

Herefter blev der gjort flere forsøg på at etablere andre Jorden rundt-sejladser, og i 1973 blev det første Whitbread Round The World Race afviklet, sponsoreret af bryggeriet Whitbread; Volvo har afløst fra 1998. I 1992 blev det suppleret med BT Global Challenge, sponsoreret af telekommunikationsselskabet BT; den sejles dog imod de fremherskende vestenvinde og i nøjagtig ens 67-fods-både.

To enmandssejladser sejles ligeledes hvert fjerde år. I 1982 introduceredes BOC Challenge med start fra USA, sponsoreret af British Oxygen Co., med tre stop undervejs, mens den franske Jorden rundt-kapsejlads, Vendée Globe, som blev introduceret i 1988, sejles nonstop.

En nonstopsejlads Jorden rundt, inspireret af Jules Verne-romanen Jorden rundt på 80 dage, blev afviklet første gang i 1990 med start ud for fyret på Île d'Ouessant, Frankrig. I 1997 blev Jules Verne Trophy overrakt til den franske sejler Olivier de Kersauson (f. 1944), som sammen med sin besætning på en Sport-Elec trimaran satte ny rekord i tiden 71 dage, 14 timer, 18 minutter og 8 sekunder.

I de efterfølgende år er denne rekord slået flere gange, bl.a. i 2005 af en anden specialist i flerskrogsbåde, Bruno Peyron (f. 1955); med sin besætning på ni mand satte han ny rekord i tiden 50 dage og 16 timer ombord på 121 fods-katamaranen Orange II.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig