- Forsiden
- Geografi og historie
- Europa
- Alperne (Du er her)
Alperne
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Alperne. Matterhorn (4478 m) i Schweiz nær grænsen til Italien. Siden den britiske bjergbestiger Edward Whymper (se artikel) i 1865 tegnede Matterhorn for sin far til brug for undersøgelse af de geologiske forhold i området, har en rejse til Alperne været et mål for mange europæere. Rekreationsrejser og det at opleve den alpine natur blev begyndelsen til den turisme, som kendes i dag.
Alperne, fællesnavn for flere bjergkæder i Syd- og Centraleuropa. Alperne omfatter nogle af Europas yngste og højeste bjerge og udgør samtidig det største europæiske bjergområde: 1200 km i længden og op til 200 km i bredden.
Alperne strækker sig i en bue gennem seks stater: Vestalperne løber fra Middelhavet nordpå gennem det sydøstlige Frankrig og nordvestlige Italien mod øst gennem Schweiz til Liechtenstein. Østalperne udbreder sig fra det østligste Schweiz gennem Østrig til Wien og omfatter dele af Norditalien og det sydlige Tyskland (Bayern). Sydalperne omfatter De Lombardiske Alper og Dolomitterne i Norditalien.
De højeste bjergkæder i Alperne findes i Vestalpernes centrale del. Her ligger Mont Blanc (4810 m) og Monte Rosa (4634 m) som de højeste toppe.
Snegrænsen ligger i højder mellem 2400 m og 2700 m alt efter soleksponeringen. 2% af det samlede areal er dækket af gletsjere; den 25 km lange Aletschgletsjer er den største. Flere af Europas store floder udspringer i Alperne, således Rhône og Rhinen, hvis udspring ligger kun 20 km fra hinanden, Po samt flere af Rhinens og Donaus vigtigste bifloder — Aare, Lec, Isar, Inn og Salzach.
Geologi
Alperne er en kollisionsbjergkæde dannet i Kridt-Tertiær (for 110-5 mio. år siden) ved Europas sammenstød med Adria, et mikrokontinent, løsrevet fra det afrikanske kontinent i Jura (for 150 mio. år siden), og som under rotation er blevet presset ind i Europa ... Læs videre om Alpernes geologi.
Klima
Alperne spiller en vigtig rolle for klimaet i store dele af Europa. De fungerer som barrierer, der hindrer den fugtige og kølige luft fra NV i at trænge videre sydpå ... Læs videre om klimaet i Alperne.
Dyreliv
Geder. Muflon.
Gemse, alpestenbuk og alpemurmeldyr er typisk alpine pattedyr, og alpealliken er en af de mest karakteristiske fugle. Desuden findes mange arter insekter og små landdyr, der kun lever i Alperne ... Læs videre om Alpernes dyreliv.
Energi
I Alperne er udnyttelsen af vandkraft betydelig. Mange dale har vandreservoirer, hvorfra vandet gennem rør ledes til kraftværkerne. En af de største reservoirsøer ligger ved Grossglockner-massivet i Østrig ... Læs videre om energiudnyttelse i Alperne.
Erhverv
Mont Blanc. Gletsjeren Mer de Glace på Mont Blanc. I Chamonix kan man komme ind gletsjeren.
Tidligere var alpedrift det dominerende erhverv. Det er en landbrugsform, der udnytter bjergskråningerne til græsning i forskellig højde alt efter årstiden, svarende til det skandinaviske sæterbrug. Hver gård var på det nærmeste en selvforsynende enhed ... Læs videre om erhverv i Alperne.
Trafik
Alperne var for mennesket i mange århundreder en næsten uoverstigelig barriere, der krævede mange forberedelser og megen tid at passere. Den ældste beskrivelse er af hærfører Hannibals forberedelser og besværligheder i forbindelse med overgangen ... Læs videre om trafik i Alperne.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Alperne. Mange bjergbestigere kommer til Chamonix for at bestige Mont Blanc.
Alperne. Aig du Midi-gletsjeren ved Chamonix nær Mont Blanc.
Alperne. Matterhorn (4478 m) i Schweiz nær grænsen til Italien. Siden den britiske bjergbestiger Edward Whymper (se artikel) i 1865 tegnede Matterhorn for sin far til brug for undersøgelse af de geologiske forhold i området, har en rejse til Alperne været et mål for mange europæere. Rekreationsrejser og det at opleve den alpine natur blev begyndelsen til den turisme, som kendes i dag.
Viser 4 af 4 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 254223.601.svg (1848.12 kB)
| Admin 04/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 3 forfattere
-
Redaktionen
13/03/2013 -
Uffe Rasmussen
12/03/2013 -
Marie-Louise Hammer
26/05/2012 - Ekspert
-
EiCh
- Oprindelig forfatter
-
Hubbe
29/01/2009
- Læst 11057 gange
- Redigeret 26 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki