Donau

© John Fowlie

Donau med bifloder.

Donau, Europas længste flod efter Volga; 2857 km. Donau og dens bifloder afvander 817.000 km² fordelt på 18 stater, hvilket er flere end nogen anden flod i verden. Donaus to kildefloder, Breg og Brigach, udspringer i Schwarzwald og løber sammen ved Donaueschingen.

Donau munder ud i Sortehavet via Donaudeltaet. Middelvandføringen er 730 m³/sek ved Passau, ved Wien 1600, ved Jernporten 5840 og ved Tulcea nær udløbet 7230 m³/sek. Den øvre del af floden har højvande i højsommeren og lavvande i januar; den nedre del har højvande om foråret og lavvande i det tidlige efterår.

© Ursula Fugmann

Regensburg med middelalderbroen Steinerne Brücke i forgrunden t.h.. Broen går over Donaus hvirvlende strømme. I baggrunden den gotiske domkirke St. Peter. Foto 1987.

Øvre-Donau løber i Schwäbische Alb i en smal gennembrudsdal, som er eroderet i kalksten fra Juratiden. Kalken har talrige revner og sprækker, og en stor del af flodens vand strømmer via underjordiske kanaler, der er dannet ved opløsning af kalken, til en kilde ved Aach og videre i floden Radolfzeller Aach til Bodensøen.

Rhinen afvander søen og "stjæler" således vand fra Donau. På strækningen mod Bratislava løber floden dels i meget brede dale, bl.a. gennem bassinerne ved Linz, Tulln og Wien, dels i smalle gennembrudsdale eller snævringer. Gennembrudsdalen vest for Kelheim er en af de mere markante. Udløberne fra Bayerischer Wald passeres i andre skarpt nedskårne dale.

Efter gennembrudsdalen ved Bratislava krydser Mellem-Donau både Den Øvre og Den Nedre Ungarske Slette, og det mellemste løb slutter ved den berømte og tidligere af skibsfarten så frygtede Jernport, en smal gennembrudsdal i Sydkarpaterne.

© Olav Sejerøe

Ved Jernporten. Jernporten er en geografisk betegnelse for området ved grænsen mellem Serbien og Rumænien, hvor floden Donau indsnævres og er svær at passere, der hvor den trænger igennem Karpaterne.

Fra Jernporten løber Nedre-Donau ud i det rumænske og bulgarske lavland. Flodens bredde varierer her mellem 300 m og et par km. Langs Donau ligger flere vandkraftværker, bl.a. Gabčíkovo i Slovakiet og Nagymáros i Ungarn; dobbeltkraftværket ved Jernporten er det største.

I antikken var Donau grænseflod for Det Romerske Imperium; senere fulgte korsridderne floden på deres vej mod Det Hellige Land, og de tyrkiske hære drog langs Donau frem mod Wien. I dag er floden et vigtigt handelsmæssigt bindeled mellem de lande, som den løber gennem, idet store godsmængder, specielt af styrtgods, transporteres ad Donau.

Donaubassinet

© Olav Sejerøe

Nový Most, Den Nye Bro fører over Donau i Slovakiets hovedstad, Bratislava. Broen blev opført 1967-1972, efter udkast fra A. Tesar, J. Lacko og I. Slamén.

Flodsletterne omkring Donau udgør en tæt befolket og en vigtig økonomisk region i Mellem- og Sydøsteuropa; der er mange større byer, adskillige med store flodhavne; blandt disse er hovedstæderne Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Bassinet er frugtbart og bliver intensivt dyrket. Som en konsekvens heraf er Donau reguleret af dæmninger, sluser, kanaler og høje floddiger, ligesom der findes reservoirer og pumpesystemer.....læs mere om Donaubassinet.