Elben med Dresdens silhuet i baggrunden. Ved Elbsandsteingebirge krydser Elben grænsen til Tyskland og flyder ind i Sachsen. Herfra strømmer floden gennem Dresden og krydser i brede dale det mellem- og nordtyske lavland. Floden følger over lange strækninger de store smeltevandsdale fra istiderne, de såkaldte Urstromtäler. Foto 2016.

.

Elben, tjekkisk Labe, en af hovedfloderne i Mellemeuropa og efter Rhinen den længste og mest trafikerede flod i Tyskland; 1165 km. Elben og dens bifloder afvander 144.000 km2.

Elben udspringer i Riesengebirge i Tjekkiet, Sudeternes højeste del, og løber ud i Nordsøen nordvest for Hamburg. Den slynger sig gennem Čechy (Bøhmen), hvor bifloderne Vltava (Moldau) og Ohře (Eger) kommer til. Ved Elbsandsteingebirge krydser den grænsen til Tyskland.

Herfra strømmer floden gennem Dresden og krydser i brede dale det mellem- og nordtyske lavland, hvor flere bifloder, bl.a. Mulde, Saale og Havel, støder til.

Floden følger over lange strækninger de store smeltevandsdale fra istiderne, de såkaldte Urstromtäler. Kort før Hamburg deler floden sig i flere grene. På den sidste strækning til den tragtformede munding løber Elben mellem høje diger, som beskytter de bagvedliggende marskområder mod oversvømmelse. Tidevandet når helt op til dæmningen ved byen Geesthacht.

Elben har en tæt trafik af oceangående fartøjer på den korte, men langt vigtigste strækning fra mundingen til Hamburg. Også højere oppe ad løbet har Elben betydning som indlandsvandvej.

Elben besejles helt til Mělník i Tjekkiet, hvorfra der er forbindelse til Prag ad Vltava. Floden er knyttet til det tyske net af vandveje, da den bl.a. gennem kanalerne Mittelland-, Elbe-Havel- og Elbeseitenkanal står i forbindelse med store industri- og byområder. Fra Brunsbüttel er der forbindelse til Østersøen gennem Kielerkanalen.

Historie

I den tidlige middelalder udgjorde Elben skillelinjen mellem de germanske riger i vest og de slaviske stammer i øst; fra omkring 1150 germaniseredes områderne øst for Elben.

I nyere tid frem til 1945 har Elben som en slags indre tysk grænse adskilt de østelbiske, preussiske kernelande, domineret af konservative godsejere (junkere), fra det vestlige Tyskland.

Med de store kanalbyggerier i slutningen af 1800-t. blev Elben forbundet med Østersøen, Berlin og Ruhrdistriktet, og floden fik øget betydning som handels- og vandvej.

I 1945 mødtes de amerikanske og sovjetiske styrker i Torgau ved Elben. Efter 1949 blev Elben delvis grænseflod mellem Vesttyskland og DDR. Flodens betydning som færdselsåre mindskedes derved, og Hamburg blev afskåret fra en stor del af sit tidligere bagland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig