Joniske Hav, (gr. Ionios Kolpos, ital. Mare Ionio), den del af Middelhavet, som adskiller Grækenland og det sydligste Italien. Linjen mellem Siciliens og Peloponnes' sydspidser udgør dets sydlige afgrænsning. Det har forbindelse til Messinastrædet og Den Korinthiske Bugt og forbindes med Adriaterhavet og dets store havnebyer gennem Otrantostrædet. Derfor går mange vigtige sejlruter gennem Det Joniske Hav, som også er hjemsted for et betydeligt fiskeri. Middelhavets største dybde, 5121 m, findes i dette havområde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki