<meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="CONTENT-TYPE"/> <title/> <meta content="OpenOffice.org 3.2 (Win32)" name="GENERATOR"/><style type="text/css"> <!-- @page { margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } --> </style>
Du
kender Arthur Conan Doyles roman Baskervilles Hund og har
formentlig set flere af tv-seriens 13 afsnit fra midtfirserne med
Jeremy Brett i rollen som den intelligente, hovne og en smule
opiumsafhængige privatdetektiv Sherlock Holmes. Men vidste du også,
at du kan besøge hans hjem på 221b Baker Street? Bestil en af de
mange <a href="http://www.expedial.dk">billige
rejser</a> til London, og se en verden,
hvor fiktion og virkelighed er tæt på at smelte sammen.
Museet er ejet af den private organisation Sherlock Holmes
International Society og dedikeret til den fiktive detektivfigur i
Doyles romaner. På trods af, at gaden slet ikke hed Baker Street i
forfatterens levetid, og at den sande adresse er 239 Baker Street
(kun omgået af en særlig tilladelse udstedt af byrådet), er museets
realistiske fremstilling medvirkende til, at flere besøgende tror,
at detektiven rent faktisk boede til leje her hos Mrs. Hudson med
sin gode ven og medhjælper Dr. Watson i slutningen af det 19.
århundrede.
Det er selvfølgelig alt sammen ikke andet end fiktion, men besøget
er stadig et interessant bekendtskab både for fans og de
almindeligt nysgerrige. Gæsterne kan sidde i detektivens lænestol
ved pejsen til fotografering (medbring dog selv pibe!). På anden
sal finder man Dr. Watsons sovekammer og personlige ejendele, og en
skuespillerinde optræder som Mrs. Hudson og besvarer gladelig
gæsternes spørgsmål.
Museet, der åbnede i 1990, har – trods sin uskyldige hensigt om at
fungere som mindesmærke for en af verdenslitteraturens største
figurer – været genstand for flere kontroverser. Blandt andet med
postvæsnet, der siden 1930’erne har leveret al kongelig post
adresseret til Sherlock Holmes til Abbey National Bank, som ligger
i nærheden af museet. Banken havde sågar ansat en sekretær til at
tage sig af denne korrespondance. I museets organisation mente man
dog, at man var bedre egnet til at udføre opgaven.
Uoverensstemmelserne blev løst i 2002, da Abbey National forlod sit
hovedkvarter gennem 70 år. Posten leveres i dag til museet.
Mere alvorligt for folkene bag udstillingen var dog Dame Jean Conan
Doyles manglende accept af ideen. Forfatterens datter var fra
begyndelsen klar i mælet om sin holdning til museet, da hun blev
adspurgt. Hun afstod fra at støtte ideen om at fremstille Holmes
liv som en del af virkeligheden, idet hun mente, at folks
fejlagtige tro på, at det faktisk forholder sig sådan, ville blive
forstærket. Det gjorde ikke sagen bedre, at museet lod opsætte en
mindeplade på husets facade, der bekendtgør, hvornår detektiven
skulle have været bosat i residensen. Og særligt ikke, fordi
platten er en næsten tro kopi af de mindeplader, English Heritage
kun udsteder til faktiske personer. Dame Doyle blev oprindeligt
også tilbudt at indrette et værelse på adressen dedikeret til sin
far, men afslog. Arthur Conans ejendele er siden solgt på
auktion.
Men museet, kontroversielt eller ej, står stadig på den berømte
adresse: Baker Street 221b. Og alle er velkomne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki