Klaksvík, Færøernes næststørste by (efter Tórshavn); 4575 indb. (2012). Klaksvík Kommune ligger på den vestlige del af Borðoy og omfatter foruden Klaksvík by bygderne Norðoyri (102 indb.), Árnafjørður (54) og Ánir (39). Fra 2005 er også Mikladals Kommune på Kalsoy med 69 indb. lagt sammen med Klaksvík.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kommer af færøsk klakkur 'fremspringende klippe' og vík 'vig'; opr. navn på bugten Vágur.

Byen ligger ved en god naturlig havn og er hovedby for øgruppen Norðoyar med fiskeri, produktion og handel. Færøernes største bryggeri, Føroya Bjór, ligger i Klaksvik. Høje fjelde, Háfjall (647 m) og Myrkjanoyrarfjall (689 m), rejser sig syd og nord for byen. Fra ca. 1900 blev byen hjemsted for en stor fiskerflåde og oplevede en stor vækst. Af størst betydning var firmaet J.F. Kjølbro, som fra 1. Verdenskrig og frem til krisen i 1990'erne dominerede byen med aktiviteter inden for trawler- og kutterfiskeri, fiskeindustri, beddinger, værksteder, engros- og detailhandel. Meget blev solgt fra, og firmaets hovedaktivitet er nu højsøfiskeri med fabrikstrawlere i Barentshavet. Filetfabrikken Kósavirkið er byens største arbejdsplads. Et stort areal i den indre del af bugten er fyldt op, og her planlægges et nyt by- og handelscenter.

Klaksvík er trafikknudepunkt med undersøisk vejtunnel til Leirvík på Eysturoy (åbnet 2006), dæmning til Kunoy og ensporede vejtunneler til Árnafjørður og nabokommunen Hvannasund. Der er færgeforbindelse til Syðradalur på Kalsoy. Ved Strond nord for byen findes et mindre vandkraftværk. Árnafjørður har bådehavn og en lille fiskefabrik. Oven for bygden ligger Norðoyars gamle tingsted, á Køtlum.

Klaksvík kom på forsiden af de danske aviser i 1950'erne med den såkaldte Klaksvíkstrid. På byens sygehus var der i 1953 konstitueret en overlæge, Olaf Halvorsen, som befolkningen ønskede fastansat trods lægens angivelige nazistiske sympatier under besættelsen. Dette nægtede myndighederne, bl.a. pga. en uoverensstemmelse mellem lægen og Den Almindelige Danske Lægeforening. Sagen spidsede til i 1955, da beboerne afspærrede havnen og en tid holdt repræsentanter for myndighederne fangne; derefter sendte regeringen først 120 politifolk og siden en af flådens fregatter til byen for at genindføre lov og orden. Under det retlige efterspil blev hovedmændene idømt fængselsstraffe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig