Toijala, finsk by i Birkaland, Västra Finlands län, 40 km syd for Tampere; 8350 indb. (2006). Byen, der voksede op som jernbaneknudepunkt, har nu bl.a. metal-, fødevare-, tekstil-, træ- og papirindustri; tapetproduktionen er Finlands største. Boligområderne er domineret af villabebyggelse med tilhørende store haveanlæg, der giver byen et grønt og luftigt præg.