Turku, (fi. 'markedsplads', af oldruss. tŭrgŭ, samme ord som da. torv), sv. Åbo, by i Egentliga Finland, Västra Finlands län, hvis administrationscenter byen er, 174.900 indb. (2006); 5,1% svensksprogede. Byen er landets ældste købstad og ligger i et frugtbart landbrugsområde, som siden jernalderen har været tæt befolket. I svensketiden var Åbo i flere perioder Sveriges næststørste by. Placeringen ved mundingen af floden Aurajoki og nærheden til Sverige har op gennem tiden gjort byen til ikke bare den finske sydvestkysts men frem til 1812 hele Finlands administrative, økonomiske og kulturelle centrum. Med udbygningen af jernbaner til baglandet indledtes også en betydelig industriel udvikling. Den keramiske industri og tekstilindustrien, der begge har rødder langt tilbage i tiden, blev suppleret med andre brancher, bl.a. fødevareindustri (slagterier, konserves, chokolade, likør og tobak) samt skibsværfter og værksteder for jernbanerne. Disse tiltrak forskellige jern- og metalvirksomheder, og senere er mange virksomheder inden for kemisk industri (bl.a. lægemidler) kommet til foruden tv-fremstilling og IT-virksomheder. Havnen er blevet udbygget i takt med industrivæksten og er en af landets mest trafikerede; en række færgeruter betjener årligt mere end 3 mio. passagerer.
Turku
Arkitektur og museer.
Slottet Turun Linna (Åbo slott) blev anlagt ca. 1300 og udbyggedes til et af Nordens største slotte; det rummer nu byens historiske museum. Domkirken, en af Finlands ældste stenkirker, stammer ligeledes fra slutningen af 1200-t.; den treskibede bygning med det kraftige tårn fik basilikaform i 1400-t. Omkring kirken er der endnu rester af den enetages træhusby, der planlagdes af C.L. Engel efter en storbrand i 1827. Branden ødelagde tre fjerdedele af byen. I 1900-t. har Erik Bryggman og Alvar Aalto opført markante bygninger i Turku. Kunstmuseet (1904) har en betydelig samling af især finsk kunst; der findes endvidere Sibeliusmuseum og museum for Wainö Aaltonen, åbnet 1967.
Historie
Byen opstod i 1200-t. som handelsplads ved Aurajokis bredder halvanden kilometer fra bispesædet Koroinen. I 1300 flyttedes bispesædet til byen, da domkirken indviedes; samtidig opførtes fæstningen ved Aurajokis munding. I takt med den svenske ekspansion i øst voksede Turkus betydning som administrationscenter i Finland. Derfor var byen særlig udsat for såvel indre som ydre konflikter. Turku hærgedes af novgoroderne i 1318, af danskerne i 1509. I 1599 iværksatte hertug Karl her et blodbad mod de finner, der var forblevet tro mod kong Sigismund, og 1713-21 og 1742-43 var byen besat af russerne. I slutningen af 1700-t. blomstrede Turku økonomisk og ikke mindst kulturelt omkring universitetet, Åbo Akademi, oprettet i 1640. Men efter at Finland var blevet afstået til Rusland i 1809, besluttedes det i 1812 at gøre Helsinki, der ikke havde så nære forbindelser til Sverige, til ny hovedstad. En efter en mistede Turku sine institutioner, og efter branden i 1827 flyttede også universitetet til den nye hovedstad. Først da øget eksport i slutningen af 1800-t. skabte nye forudsætninger for såvel havnen som en stor værftsindustri, blomstrede byen atter op. Turku blev igen universitetsby i 1918, da et svensk universitet åbnede under det gamle navn Åbo Akademi, og i 1920 oprettedes det finske Turkus Universitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.