afrikaanere

Afrikaanere er hvide indbyggere i Den Sydafrikanske Republik, og de taler sproget afrikaans.

Afrikaanerne er efterkommere af bønder og håndværkere, der i midten af 1600-tallet udvandrede fra Nederlandene og Tyskland og — i mindre omfang — fra Frankrig (huguenotter) til Kaplandet i Sydafrika, hvor det Hollandske Ostindiske Kompagni i 1652 etablerede en forsyningsstation.

Immigranterne, som blev kaldt boere, ernærede sig hovedsageligt ved kvægavl og handel, og i løbet af 50 år bosatte knap 2000 sig i den hollandske Kapkoloni. De var strenge calvinister og betragtede sig som udvalgte af Gud til at styre landet og dets indfødte befolkning.

I 1806 blev Kapkolonien en britisk besiddelse. Boerne kom snart i konflikt med de britiske myndigheder, og mellem 1835 og 1843 udvandrede mange boere til Natal og områderne hinsides Oranje- og Vaalfloderne, hvor de grundlagde Transvaal og Oranje Fristaten samt nogle mindre republikker, der kun eksisterede i kort tid.

I de frie boerrepublikker var en streng raceadskillelse sat i system. Boerkrigen (1899-1902) gjorde en ende på republikkernes uafhængighed, men raceadskillelsesideologien blev ved med at have stærk støtte blandt afrikaanerne og deres politiske og kulturelle organisationer i 1900-tallet. Raceadskillelse dannede således frem til begyndelsen af 1990'erne det politisk-ideologiske grundlag for det af afrikaanere dominerede National Party of South Africa, som styrede Sydafrika fra 1948 til 1994.