Bantu er en fællesbetegnelse for over 60 mio. mennesker, der lever i det sydlige Afrika, og som først og fremmest har det tilfælles, at de taler bantusprog. Bantuerne formodes at stamme fra Cameroun, hvorfra de for ca. 2000 år siden bredte sig mod øst og syd. Før denne såkaldte bantuekspansion var ca. 1/3 af de områder, der i dag befolkes af bantuer, beboet af andre folk, hovedsagelig pygmæer og san.

Faktaboks

Etymologi
Bantu er bantusprogets ord for 'menneske'.

Bantuernes økonomiske, sociale og politiske organisation er meget varieret. Økonomien kan fx være baseret på agerbrug eller kvægavl, på en kombination af disse eller på fiskeri og flodhandel. Den sociale organisation kan være patrilineær, dvs. at individets slægtskab og gruppetilhørsforhold bestemmes efter faderen, eller matrilineær, hvor individet følger moderens slægt og gruppe. De traditionelle politiske systemer varierer fra centraliserede kongeriger til statsløse samfund uden politisk autoritet over lokalniveauet. Også bantuernes religioner har store indbyrdes forskelle, men forfædrekult spiller generelt en stor rolle.

I Sydafrika anvendte apartheidstyret ordet bantu som et symbol på underordning og på foragt for sorte indbyggere. Tidligt omtaltes afrikanere som indfødte, fra 1951 som bantu og fra 1978 som sorte. I protest mod raceklassificeringen anvendte den sorte befolkning navnet sort om alle personer, der betragtede sig selv som sorte; også om dem, som staten klassificerede som farvede og indiske. Se også bantustans.

Bantusprog

Bantusprogene danner en gruppe på ca. 400 sprog. Snæver bantu udgør sammen med ti sproggrupper i det vestlige Cameroun og det sydøstlige Nigeria bred bantu, og alle disse sprog tilhører den bantoide gren af benue-kongo-sprogene ... Læs videre om bantusprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig