neger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Neger. I kolonitiden og i hele resten af 1900-t. har mange danskere skelnet mellem danskere og negre blandt indbyggerne i Dansk Vestindien. Drengen Frans og barnepigen Henriette Jacobs var imidlertid begge danske statsborgere; hun var født i Dansk Vestindien og kom til København ca. 1896 sammen med Frans' mor. Billedet er taget af en københavnsk fotograf i 1913.

neger, (af lat. niger 'sort'), betegnelse for folk med sort eller brun hudfarve, fortrinsvis i Afrika syd for Sahara og i Nord- og Sydamerika. Den gruppe folk, der samles under denne betegnelse, har højst forskellig kulturel og etnisk baggrund og identificerer sig ikke altid som negre, og nogle kalder sig i stedet sorte eller afrikanere. I Brasilien, som har en stor sort befolkningsgruppe, benyttes betegnelsen negro af dem, der ønsker at understrege en positiv identifikation på grundlag af hudfarve og baggrund i slavernes kultur. Tidligere brugtes betegnelsen neger i forskellige sammenhænge, hvor den ikke kun henviste til hudfarve, men også til modsætningen mellem kultur og civilisation.

Historie

På linje med betegnelsen neger om mørklødede personer er det oldnordiske blåmand, som brugtes om arabere eller afrikanere og forekommer i litteratur frem til 1800-t. Siden middelalderen har man anvendt betegnelsen mor og morian om personer fra Afrika. Siden senmiddelalderen er den yngste af de hellige tre konger og martyren Sankt Mauritius blevet afbildet som morianer, bl.a. på kalkmalerier og altertavler i adskillige danske kirker.

Som følge af Danmarks deltagelse i koloniseringen af Amerika fra 1672 (se Dansk Vestindien) blev der i dansk sprog optaget en del alment benyttede betegnelser for områdets indbyggere. Disse havde alle oprindelse i spansk, fx blank for en europæer med lys hudfarve, mulat, mustice (af mestiz), castice og sambo for forskellige grader af blandet afrikansk og europæisk herkomst og neger med hunkønsformen negerinde som betegnelsen for afrikaner med meget mørk eller sort hudfarve. Betegnelserne havde stor betydning, efter at det blev accepteret, at størstedelen af arbejdet på plantagerne og i husholdningerne lettest kunne udføres ved tvangsindførsel af afrikanere, som udelukkende havde mørk hud. Ofte anvendtes neger derfor i betydningen slave, jf. negerslave, hvorimod en slave i Danmark var en kriminel person (se slaveri). Fx søgtes den dansk-vestindiske slavelovgivning i 1780'erne revideret ved nedsættelse af en kommission til udarbejdelse af en ny negerlov.

I 1700- og 1800-t. fik indholdet af betegnelser som neger, mulat osv. tillige stor betydning for social status inden for gruppen af kolonisamfundets frie indbyggere. En juridisk opdeling med forskellige indskrænkninger i de såkaldte frinegres eller frikulørtes rettigheder med hensyn til opnåelse af borgerskab, brug af finere klædedragt og smykker og afholdelse af private fester uden tilladelse m.m. blev gennemtvunget af myndighederne. I 1834 gennemførtes for Dansk Vestindien juridisk ligestilling af frie personer med forskellig hudfarve, og herefter ophørte registrering af personers andel af afrikansk herkomst. Dermed forsvandt flere af betegnelserne, inkl. hunkønsformerne, således at kun neger og mulat endnu bruges, og disse ord fortrængte i 1800-t. mor og morian.

Brugen af ordet neger om personer, der var slaver, eller hvis forældre havde været slaver, medførte i USA, at det engelske negro især efter borgerrettighedsbevægelsens indsats i 1960'erne fik en nedsættende betydning. Forinden var det af negro afledte, nedladende udtryk nigger ophørt med at være en tilladelig betegnelse for en person med mørk hudfarve. Omkring 1970 blev det politisk korrekt at bruge ordet black frem for negro. Black betragtedes dog efter få år som nedværdigende, hvorefter betegnelsen Afro-American en kort overgang benyttedes for i 1980'erne at erstattes af African American om personer med mere eller mindre afrikansk herkomst, dog ikke nordafrikansk. En lignende ændring i opfattelsen af ordet neger har næppe fundet sted i andre lande, men en vis afsmittende effekt fra forholdene i USA kan spores i adskillige lande, fx Danmark. Et andet grundsyn repræsenterer det især fransk-afrikanske begreb négritude fra 1930'erne, hvori der lå en positiv kulturel identifikation med den mørke hudfarve. En lignende positiv identifikation sås allerede i 1800-t. hos intellektuelle fra Afrika og de amerikanske lande, fx den dansk-vestindiske forfatter og politiker Edward W. Blyden.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Neger. I kolonitiden og i hele resten af 1900-t. har mange danskere skelnet mellem danskere og negre blandt indbyggerne i Dansk Vestindien. Drengen Frans og barnepigen Henriette Jacobs var imidlertid begge danske statsborgere; hun var født i Dansk Vestindien og kom til København ca. 1896 sammen med Frans' mor. Billedet er taget af en københavnsk fotograf i 1913.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
ISjoe
01/02/2009
PNie
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki