Kasakherne er et folkeslag i Centralasien, hvoraf størstedelen i dag bor i Kasakhstan. De er efterkommere af mongolske og tyrkiske stammer, der i 1400-tallet indvandrede til Centralasien. Sproget er kasakhisk, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. Der er i alt mellem 8 og 9 millioner kasakher, heraf 6,7 millioner i Kasakhstan, ca. 1 million i andre områder af det tidligere Sovjetunionen (de centralasiatiske republikker og Rusland), ca. 1 million i Xinjiang i Kina og ca. 150.000 i Mongoliet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kasakh kommer via russisk fra tyrkisk kazak 'fri og uafhængig person', historisk samme ord som kosak. Det er afledt af verbalroden kaz 'vandre (fx som nomade)'.

Kasakherne var oprindelig hesteberedne nomader og har i længere tid end Centralasiens øvrige folkeslag uhindret kunnet fortsætte denne livsform, fordi de har levet afsondret. Den russiske ekspansion langs med Ural med opdyrkning af jorden og udvinding af mineraler til følge indskrænkede kasakhernes territorium og hæmmede nomadelivet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig