Shan er en delstat i det østlige Burma med et areal på 156.000 km2. Delstaten har 5-6 mio. indbyggere, hvoraf 3-4 mio. er shan. De øvrige etniske grupper er bl.a. burmanere, kachin, wa, palaung, pa-o, akha, lahu, danu og kayan. Hovedbyen er Taunggyi.

Store dele af staten er højland i 800-1500 m højde. Gennem den østlige del løber floden Salween fra nord mod syd. I staten findes bl.a. bly, sølv og rubiner. Området er en del af Den Gyldne Trekant.

Shans historie

Frem til Burmas selvstændighed i 1948 var Shan et autonom område med omkring 30 fyrstedømmer (möng på tai) med arvelige fyrster kaldet sao pha. De mindste betalte tribut til de største, som var Yanghwe, Kentung og Hsenwi. I perioder var de underlagt burmanske konger.

Briterne forenede de mange möng i en føderation. I 1947-forfatningen fik Shanstaten ret til at udtræde af Unionen Burma efter 10 år. Sao pha mistede deres magt, og med militærstyret fra 1962 mistede Shan retten til at udtræde af unionen.

Efter Burmas selvstædighed var området i 30 år base for Burmas Kommunistiske Parti. I 1989 indgik partiet en våbenhvile med militærstyret (State Law and Order Restoration Council, SLORC) i Yangon. Kommunistpartiets soldater, der især kom fra wa-folket, indgik i en ny lokalmilits.

Den Gyldne Trekant

Shan er en del af Den Gyldne Trekant, og området er leverandør af en meget stor del af verdens råopium og heroin. Efter flere års kampe indgik SLORC i 1996 våbenhvile med den største opiumsbaron Khun Sa (1934-2007) og hans Möng Tai Army. Men en anden etnisk hær, United Wa State Army (UWSA), har stadig kontrol med en del af handelen med opium, heroin og amfetamin i byen Möng Yawn ved grænsen til Thailand. UWSA er den største etniske hær i Myanmar med mindst 20.000 soldater.

Tvangsflyttede landsbyer

Siden 1988 er mange shan-landsbyer blevet tvangsflyttet af militæret for at kontrollere befolkningen og opiumsdyrkningen. Nye veje er blevet bygget med tvangsudskrevet arbejdskraft og thailandske entreprenører. Der foregår en livlig handel med Kina, som har interesser i miner og en olie- og gasledning. Mange unge shan kvinder endte tidligere som prostituerede i Thailand.

Historie efter 2008

I 2008-forfatningen indførtes selvadministrerede etniske zoner opkaldt efter de etniske grupper wa, kokang (kinesere), palaung (ta-ang), pa-o og danu (burmesisk talende). Men i realiteten har de været under militærets politiske og administrative kontrol.

Shan og de andre etniske grupper i staten var skuffede over ændringerne i 1947-forfatnigen og har oprettet flere bevæbnede organisationer. Foruden UWSA er de største: Shan State Army North og i syd Restoration Council of Shan State. Desuden har palaung-folket Ta-ang National Liberation Army og konkang-kineserene deres Myanmar Democratic Aliance Army. De to sidstnævnte har siden oktober 2023 drevet Myanmars militære styre ud af mange baser og påført hæren store tab. De har efterhånden reduceret militærets kontrol i de selvadministrerede zoner. Wa- og Shan-hærene har forholdt sig neutrale. De etniske hære støttes i stort omfang af Kina.

Tusinder er i 2024 internt fordrevne på flugt fra militærets bomber og kampe med de etniske hære. Militæret har mistet kontrol over store dele af staten.

Shanfolket

Shan. Kvinder af shanfolket i færd med at rulle cigarer af tobak. Cigarrulning er en udbredt hjemmeindustri på stedet. Fotografi fra 1998.

.

Shanfolket lever i både Shan og Kachinstaten, hvor de også har haft små fyrstedømmer. Shan er den burmesiske betegnelse; selv kalder de sig for tai yai ('store tai') og er sprogligt og kulturelt beslægtede med tai-folk i Kina, Laos, Vietnam og Thailand. Shan tilhører Theravada buddhismen. De fleste er bosat i lavlandet og dyrker ris, sesam, chili, jordnødder, tobak, og opium. Shan var kendt som et handelsfolk. De anvendte okser og ponyer til karavanetransport og solgte bl.a. te, lak, cerutter og ædelstene samt kvæg i Yunnan, Laos og Thailand.

Sprog

Shan er et taisprog og tales i Burma og de tilgrænsende områder af Kina, Thailand og Laos. Sproget, der er nært beslægtet med thai, skrives med forskellige lokale alfabeter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig