mon (folkeslag)

I Thailand opstod to kongedømmer. Haripunjaya i nord med centrum i byerne Lopburi og Lamphun. I syd Dvaravarti kongedømmet. Begge havde kontakt til mon idet nuværende Myanmar. I Lamphun regerede dronning Chamadevi, som udbredte Theravada buddhismen i det 7. århundrede. Der findes flere pagoder fra hendes tid, og hun æres stadig i Lamphun. Begge mon-riger og befolkningen blev gradvist absorberet og assimileret i thai-kongedømmet efter 1200.

Fra 800-tallet dominerede mon-kongedømmer den sydlige del af det daværende Burma. I 1757 erobrede burmanerne hovedstaden Pegu (Bago) i det sidste mon-kongedømme, som kun eksisterede i 17 år. I dag er størstedelen af mon-folket integreret og relativt assimileret i Myanmar, men mon-organisationer har siden Myanmars selvstændighed kæmpet for at bevare sprog og kultur. Et vigtigt symbol er hongsa fuglen, en mytisk fugl, nu et frihedssymbol, som ofte modstilles den burmanske påfugl, som ses på partiet National League for Democracys flag.

Mon-staten i det daværende Burma blev oprettet i 1974 i den nordlige del af Tenasserim med byen Moulmein (Mawlamyine) som hovedby. Området bebos af mon, karener og burmanere. Siden 1958 har New Mon State Party (NMSP) fra baser i Burma og i Thailand kæmpet for Mon-statens uafhængighed.

I 1993 indgik partiet i lighed med andre etniske oprørsbevægelser i landet en våbenhvile med militærstyret i Rangoon. NMSP har en væbnet styrke på 2-3000 mand og kontrollerer små zoner i mon-staten. Efter kuppet i 2021 fastholdt ledelsen våbenhvilen efter et møde med general Min Aung Hlaing, men nogle tidligere NMSP officerer og unge mon kæmper mod militærstyret. Et andet stort politisk parti, Mon Unity Party, blev splittet efter kuppet. Dele af ledelsen er med i militærjuntaen, mens cirka 1/3 er brudt ud af partiet.

• mon-sprog
• Myanmar
• Thailand