Mordvinerne er et folk i den europæiske del af Rusland; de udgør ca. 1 millioner mennesker, hvoraf en tredjedel bor i republikken Mordova, resten i naboområder. Efter en jordreform i 1800-tallet fik mordvinerne tildelt små jordstykker, og over 100.000 blev genbosat i Uralbjergene samt i Sibirien.

Ca. 70 % af mordvinerne taler det finsk-ugriske sprog mordvinsk; de øvrige er i dag russisksprogede. De er kristne, men med iblandet animistiske træk fra traditionel finsk-ugrisk religion. De ældre kvinders klædedragt med broderede skørter, store øreringe og mange halskæder er særlig karakteristisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig