Kampen for selvbestemmelse begyndte, så snart de britiske kolonister kom. Da man opdagede, at briterne indtog det lille havneområde, hvor Sydneys Operahus ligger i dag, protesterede man mod fratagelsen af adgangen til det område, man havde beboet i titusindvis af år.
Det, man i mange år i Australien betegnede som fredelig bosættelse, benævnes i dag som frontier wars. De bestod af gensidige småangreb mellem bosætterne og de koloniale myndigheder og oprindelige australiere. For oprindelige australiere var det både en kamp for ikke at afgive sit land og en kamp for retten til den jord, som altid havde været oprindelig australsk. Men hvor oprindelige australieres angreb på bosætterne eller på deres tamdyr typisk var mindre, udviklede bosætternes angreb sig til storstilede og ofte tilfældige massakrer. Australske historikere har inden for de seneste år lavet en kortlægning af massakrer, som løber op i flere hundreder.
Efter føderationen i 1901 begyndte en orientering mod en ny kampstrategi, der handlede om politiske rettigheder, men som samtidig holdt fast i, at oprindelige australiere aldrig havde overdraget deres land til bosætterne. I 1960'erne blev det en kamp for ret til statsborgerskab i Australien for oprindelige australiere og for stemmeret i de enkelte delstater, for oprindelige australiere var ganske enkelt ikke nævnt i forfatningen fra 1901. I 1960'erne kom også en række kampe for tildeling af landrettigheder, der foregik gennem det hvide australske retssystem.
Mest berømt er Wave Hill walk-off i 1966, hvor gurindji-folk, der arbejdede på en kvægstation på deres eget traditionelle land, gik i strejke i protest over, at de ikke fik udbetalt løn. Protesten førte til en kamp for at få rettighederne til deres eget land tilbage. Det lykkedes med den føderale regerings mellemkomst i 1973.
Andre tiltag var skabelsen af et oprindeligt australsk flag og oprettelsen af en oprindelig australsk teltambassade foran parlamentet i Canberra i 1972. I 1992 fulgte så en højesteretsdom, der anerkendte, at bosætterne havde invaderet Australien i 1788, og som gav stærkt afgrænsede muligheder for at oprindelige australiere kunne gøre krav på landområder.
I 2017 mødte hundredvis af repræsentanter for oprindelige australske klaner op ved Uluru, hvor de udfærdigede en erklæring, der igen understregede, at de aldrig havde givet afkald på suverænitet over deres land. Vejen frem faldt i tre dele: Først en oprindelig australsk stemme i det australske parlament, som skulle rådgive og høres i spørgsmål, der havde med oprindelige australieres forhold at gøre. Dernæst skulle følge en traktat og en sandhedskommission – opsummeret i yolngu-ordet makarrata, der kan oversættes med at finde sammen efter en konflikt. Da Labor vandt det føderale parlamentsvalg i 2022, lovede den nye premierminister, Anthony Albanese, at der skulle holdes en folkeafstemning, som kunne føre til ændringer i den australske forfatning, så oprindelige australiere blev indskrevet i den som de første australiere, men også så en voice to parliament kunne sikre oprindelige australiere indflydelse på deres egne forhold. Folkeafstemningen blev afholdt i 2023, og den faldt med stort flertal til nej-siden. Et stort flertal af oprindelige australiere stemte ja.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.