Culture and Personality-skolen, udvikledes i 1930'erne som en retning inden for amerikansk antropologi. Grundsynet er, at menneskelige samfund kan anskues som integrerede, homogene enheder, hvis særlige kultur er udtryk for en "modal personlighed", forstået som en kombination af særlige normer, adfærdsmønstre og værdisæt.

Ruth Benedict, der sammen med Margaret Mead er blandt de mest kendte fortalere for dette grundsyn, har således karakteriseret samfundets "dominerende personlighed" hos puebloindianerne som "apollinsk" og hos kwakiutl som "dionysisk" (se apollinsk-dionysisk). Mead blev verdensberømt ved at påvise, at bestemte adfærdsmønstre og karaktertræk ikke er medfødte, men snarere udformes gennem socialiseringen; denne er igen baseret på det pågældende samfunds kultur. Culture and Personality-skolen blev skarpt kritiseret for at være ahistorisk og for at bygge på intuition frem for systematiske observationer. I dag finder interessen for psykologisk antropologi mere specialiserede udtryk.

Under 2. Verdenskrig blev Culture and Personality-skolens grundidé omsat i de allieredes såkaldte nationalkarakterstudier, som blev anvendt til at forudsige fjendens reaktioner under givne forhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig