assimilation

i antropologien forstås assimilation som den proces, hvorved en kultur gradvis inkorporeres i en anden, således at kulturforskellen ophæves. Ordet assimilation bruges også om en bevidst integrationspolitik, som en stat kan føre over for sine kulturelle minoriteter. Processen forudsætter kulturkontakt mellem grupper eller individer. I modsætning til akkulturation opererer assimilation kun i én retning og resulterer i den dominerende kulturs totale omslutning af minoriteten, hvis særpræg derved forsvinder.

i biologien bruger man ordet assimilation om den del af en organismes energi- og næringsstofoptagelse, der udnyttes til at opretholde livsprocesserne og til vævsopbygning, vækst og formering. Af den føde, som en organisme har indtaget, udnyttes kun en del til assimilation, resten ender som affaldsprodukter.

i geologien betegner assimilation den proces, hvor bjergarter fra sidestenen til en intrusion opløses helt eller delvis i magmaet.

i sprogvidenskaben er assimilation et ord for omdannelse af en sproglyd, hvor den helt eller delvis nærmer sig en anden lyd, som den står i nærheden af. Assimilation af konsonanter med hensyn til stemthed eller artikulationssted er hyppigt forekommende, men også vokaler kan assimileres, endda til vokaler i andre stavelser (vokalharmoni og omlyd). Man skelner mellem to former for assimilation:

Regressiv, dvs. tilbagevirkende assimilation. Man har fx regressiv assimilation, når en stemt konsonant bliver ustemt, fordi den står foran en ustemt konsonant: [v] bliver til [f], når det efterfølges af [t] som i stiv over for stift.

Progressiv, dvs. fremadvirkende assimilation. Man har fx progressiv assimilation i udtalen af i(g)e, y(g)e og u(g)e som [i:i], [y:y] og [u:u] i ord som pige, byge og uge.

• integration
• adaptation (afsnittet Psykologi)