Big man (eng. 'stor mand') er en politisk ledertype i Melanesien. Modsat en høvding har en big man ingen arvelig autoritet, men opbygger sin indflydelse ved at uddele gaver og afholde fester. Han samler derved et følge af afhængige om sig, men kan kun opretholde sin magt ved fortsat gavmildhed. Moderne melanesiske politikere forventes efter samme mønster at skaffe deres vælgere håndgribelige materielle fordele.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig